Den første afdeling af CIK FIA Europamesterskabet i KF3 blev i weekenden kørt på den franske bane Varennes. Her var Slavko Ivanovic og Peter Bøllingtoft til start.
På billedet ses den regerende Europamester i KF3, George Russell. Foto: KSP.fr
Europamesterskabet for KF3 bliver i år afholdt over to løbsweekender. Der køres i alt 4 races, hvor af de to races blev kørt i denne weekend. Det var franske Varennes der var vært for den første afdeling og her var i alt 105 KF3 kørere fordelt på 22 nationer. Danmark er i år repræsenteret med kun to kørere, nemlig Slavko Ivanovic (RK Kart) og Peter Bøllingtoft (Birel).
Den næste afdeling og dermed de sidste 2 races bliver kørt d. 22. Juli i England på PFI’.
Tidtagning fredag
Fredagens tidtagning blev kørt i skiftende vejr med en optørrende bane. Tiden blev sat af Giuseppe Gagliano (Kosmic). Gagliano vandt i 2011 sit fabrikssæde hos Kosmic til ROK Cup VM på South Garda. Den regerende Europamester George Russell (Intrepid) var andenhurtigst, og treer på tiden var Simone Cunati (Top Kart). Slavko Ivanovic var 57’er på tiden, og Peter Bøllingtoft 85’er.
På billedet ses Connor Jupp der startede på poleposition til race 1. Foto:KSP.fr
Heats og finaler
Der skulle efterfølgende køres 6 kvalificerende heats. Slavko Ivanovic blev i sine heats hhv. nr. 20, 16, 16, 6, 12 og 25. Samlet set placerede det ham som nummer 53, og dermed skulle han køre B-finale. Her skulle han så starte som nr. 17, og kørte sig frem og sluttede som 13’er. Peter Bøllingtoft blev i sine 6 heats hhv. 23, 27, 26, 30, 25 og 22. Dette resulterede i, at han skulle køre C-finale, hvor han desværre udgik efter 3 omgange.
Den helt store vinder efter heatsene var Energy-køreren Connor Jupp som sikrede sig polepostion til race 1. Men allerede på første omgang overtager George Russell førringen og lægger sig solidt i front og kører en sejr hjem. Ind på andenpladsen kom Dorian Boccolacci og lige bag ham slutter Martin Kodric. I andet race starter Russell på poleposition, men ryger af på første omgang, hvorefter Santino Ferrucci lægger sig i front. Meget hurtigt får spanioleren Alex Palou overtaget førringen og kører en sejr hjem i race 2. Dette sikrer også Palou en førring i det samlede mesterskab. En stor ros kan der passende gives til den danske motortuner ONE Engines, der blandt andet leverer motorer til både Connor Jupp, George Russell og Martin Kodric der alle tre har vist masser af fart.
Race 1, top 3:
1. George Russell
2. Dorian Boccolacci
3. Martin Kodric
På billedet ses top 3 fra race 1. Foto:KSP.fr
Race 2, top 3:
1. Alex Palou
2. Dionisios Marcu
3. Alex Gill
På billedet ses top 3 fra race 2. Foto: KSP.fr
Finale-B blev vundet af italienske Luca Corberi (Tony Kart), og finale-C blev vundet af finske Valtteri Semi (Tony Kart).
Top 3 i den samlede stilling EM (KF3)
1. Alex Palou 38 p.
2. Dorian Boccolacci 25 p.
3. George Russell 25 p.
Den 10. Juni kører KF2 deres første afdeling af Europamesterskabet, hvor KZ1 og KZ2 kører deres som altså afgøres på én løbsweekend. Både 2. afdeling for KF3 og KF2 køres d. 22. Juli på PFI’.