OK Junior – 69 deltagere
Weekenden gik ikke som håbet, for Noah, der dog stadig fører det samlede mesterskab.
Den unge Baby race kører startede ellers ud med at vinde sit første og andet heat, samt rigtig gode placeringer i de to resterende heats.
Prefinalen blev kørt på brugte dæk, så Noah kunne have 4 nye dæk til finalen. Noah startede fra en 2. plads, hvorfra han mistede 4 placeringer og sluttede på en 6. plads.
I finalen begyndte regnen at falde over Adria, og Noah havde svært ved at finde farten indtil det klarede op. Uheldigvis kørte to konkurrenter sammen foran Noah og en undvigemanøvre ud i det våde græs kostede ham en del placeringer. Noah måtte altså slutte finalen på en 11. plads.
Top 3 i OK Junior
1. David Vidales
2. Kiern Jewiss
3. Isac Blomqvist
Lundgaard mister podieplacering på grund af tidsstraf
I OK kunne man finde Christian Lundgaard og Philip Lindberg, som de to danske deltagere.
For Christian Lundgaard var det en weekend fyldt med op- og nedture. Efter en tidtagning, hvor han endte på en 16. plads, havde han ellers sat den hurtigste tid i sit første heat, men slutter på en 7. plads på grund af en tidsstraf. Prefinalen sluttede Christian på en 17. plads.
I finalen imponerede Christian, da han kørte sig hele 14 placeringer frem i feltet og sikrede sig en flot tredjeplads. Christian nåede at modtage pokalen og blive hyldet på podiet, men blev derefter tildelt en tidsstraf for en nedfalden front. Dette betød, at han måtte give afkald på den ellers flotte 3. plads og i stedet nøjes med en 7. plads.
Philip Lindberg startede ud med en 31. plads i tidtagningen. I de indledende heats fik han kørt sig nogle placeringer op og endte på hhv. 23. og 28. pladsen. I prefinalen kæmpede Philip sig 6 placeringer frem i feltet og sluttede på en flot 22. plads, mens han i finalen desværre mistede 2 placeringer og endte på en 24. plads.
Top 3 i OK
1. Pedro Hilbrand
2. Logan Sargeant
3. Tom Joyner