WSK serien skyder 2017 sæsonen i gang på den italienske bane i Adria den 27-29. januar. Hele 9 danske Mini kørere har valgt denne tidlige start på sæsonen, mens 3 danskere stiller op i OK Junior, 1 i OK og 1 i KZ2.
De 243 kørere, som stiller op ved WSK Champions Cup i Adria i weekenden 27-29. januar kan godt få brug for ekstra tykke kørehandsker og uldne underbukser. Med temperaturer på mellem 0 og 10 grader bliver det en kold start på sæsonen for både kørere og mekanikere, selvom det sker under sydlige himmelstrøg.
Rekordstort antal danske Mini kørere til WSK løbet
WSK serien har også de tidligere år været populær blandt Mini kørere. Tidligere år har reglerne dog principielt forhindret udenlandske kørere i at deltage. Flere kørere har dog gennem årene fundet måder at omgå dette på, og i år ser det ud til at denne begrænsning er fjernet.
Det har betydet en fordobling i deltagerantallet, så der er hele 105 Mini kørere til løbet. Der er stadig flest italienske deltagere, men hele 9 danske kørere har benyttet denne nye mulighed for at starte sæsonen i internationale rammer.
De 9 danskere er:
Julius Dinesen, Energy
Sebastian Gravlund, Evokart
Conrad Laursen, Tony Kart
William Wulf, FA Kart
Jonathan Weywadt, Tony Kart
Victor Wolfsohn, FA Kart
Marcus Skjellerup, Kosmic
August Therbo, FA Kart
Malthe Adolphsen, Tony Kart
Ovenstående er også den rækkefølge, som de danske kørere kvalificerede sig i ved fredagens tidtagning. Julius Dinesen kom ind som samlet nr. 26. Han kan derfor se frem til at starte alle sine kvalifikationsheats i top 10 (han sluttede iøvrigt det første af disse som nr. 9).
Noah Watt kom bedst igennem tidtagningen af de 15 danskere
Noah er i 2017 rykket op i OK klassen, og startede årets første løb med en 16. plads i tidtagningen ud af de 49 deltagere i OK klassen. Han har også benyttet oprykningen til at skifte Ricky Flynn Motorsport og Kosmic til italienske BabyRace og Tony Kart.
Carl-Anton Gerner stiller også op i OK klassen. Han kører i år for Andreas Fasbergs team AF Competition, der kører FA Kart. Carl-Anton startede weekenden som nr. 40 i tidtagningen.
I OK Junior klassen er der 60 deltagere i alt, og 3 danskere stiller op her:
Frederik Kikkenborg, Kosmic – nr. 32 i tidtagningen
Oliver Skjellerup, Kosmic – nr. 37 i tidtagningen
Sebastian Øgaard, Sodi – ikke kvalificeret
I KZ2 klassen er Oliver Rasmussen eneste danske deltager, blandt de 29 kører i klassen. Oliver startede weekenden som nr. 22.