Baltic ROK Cup blev afholdt på Grindsted Gokartbane, og de 6 udenlandske deltagere fik et usædvanligt godt indtryk af det danske forårsvejr.
Her er de 5 vindere i Cadett Junior klassen, hvor Daniel Lundgaard vandt både sejren, og gratis deltagelse i ROK Junior World Cup i Italien til efteråret. Foto: Lundgaard Racing
Baltic ROK Cup blev kørt for første gang, og arrangørerne satser på, at der bliver tale om et fast indslag på den Danske og Internationale ROK kalender.
Her er top 5 resultaterne fra de klasser, der deltog i løbet:
Cadett Junior – 12 deltagere
1. Daniel Lundgaard
2. Nicolai Sylvest
3. Alexander Lindberg
4. Rasmus Martinussen
5. Rasmus Fasterholdt
ROK Junior – 10 deltagere
1. Mateusz Maszkowski
2. Jannick Flygenring
3. Nicklas Nielsen
4. Thomas Kronhøj
5. Frederik Thye
ROK – 21 deltagere
1. Jelan Nielsen
2. Dennis Lauritsen
3. Andreas Frahm
4. Michael Kristensen
5. Patryk Kempinski
Super ROK – 12 deltagere
1. Nick Myron
2. Martin Larsen
3. Thomas Douglas
4. Ove D. Christensen
5. Frits Borgemann
Du kan se alle resultaterne på mylaps.com
Løbsreferat fra Lundgaard Racing i Cadett Junior
10-årige Daniel Lundgaard overraskede alt og alle da han i week-enden vandt sit debutløb i Cadett Junior klassen og samtidigt kvalificerede sig til RoK World Cup i Italien.
Daniel Lundgaard er i år rykket op i Cadett Junior – for 10-14 årige kørere – og deltager i ROK-klassen, hvor alle kører med samme motor. Alle kørere står således på lige fod rent teknisk set, men som debutant i klassen var det naturligvis med lidt sommerfugle i maven, at Daniel stillede op på go-kart banen i Grindsted lørdag morgen. Nogle af konkurrenterne havde mange løbs erfaring i klassen og oven i købet talte løbet til Baltic Cup i ROK-klassen.
Men Daniel lod sig ikke gå på! Under træningen viste han, at han godt kunne måle sig med de hurtigste og efter en andenplads i tidtagningen samt lørdagens indledende heats havde han kvalificeret sig til at starte søndagens prefinale på en 3. plads. Prefinalen vandt han og skulle dermed starte det afgørende finaleløb fra pole position.
Finalen strakte sig over 20 minutter. En ekstraordinær lang løbsdistance, som Daniel ikke havde prøvet kræfter med før. Over så lang en distance er det vigtigt at kunne holde hovedet koldt. Heatet skal ikke vindes i første sving og skulle man blive overhalet vil der være masser at tid til at kæmpe sig frem igen. Og kæmpet blev der! Det blev en uhyre spændende finale, hvor 5 forskellige kørere var fremme og føre feltet an og hvor Daniel Lundgaard en overgang var røget helt ned på en 4. plads. Men han holdt netop hovedet koldt og kørte sig helt frem i front igen og kunne efter 20 hårde minutter kåres som vinder af Baltic ROK Cup løbet i Grindsted, hvor de 4 første krydsede målstregen indenfor 1.183 sekund, tættere race ses sjældent.
En stor præstation at vinde i sin debut – men det bedste venter nu forude. Hvert år samles de bedste ROK Cup kørere fra hele verden til en World Cup i Italien. Deltagerne her kommer fra alle de lande hvor der afvikles nationale ROK-løb, og ved sæsonens slutning udtages de to bedste fra hvert land til World Cup’en. Men fordi Baltic ROK Cup var et internationalt løb, havde arrangørerne bag World Cuppen en helt særlig invitation parat til vinderen, Daniel Lundgaard: Fri deltagelse i World Cuppen i Italien til efteråret!
Sikken en debut. Vinder af sit første løb i ny klasse, og udtaget til World Cup på én og samme dag. Det er næsten som i et eventyr.
Det kan godt se ud til at far Henrik som kører DTC, med tiden måske bliver overhalet i antallet af pokaler på hylden.