9. og 10. afdeling af Dansk Super Kart 2015

Noah Watt stillede for første gang i denne sæson op til et dansk løb som kører hos Storm Development. Efter en flot indsats i de Internationale løb for Ricky Flynn Motorsport, kvitterede Noah med en sejr og en 2. plads i KF Junior – Hvor Frederik Vesti gjorde det samme. Foto: ProudPhoto / Storm Development

Cadett Mini – 17 deltagere

Conrad Lauersen var dominerende i Cadett mini klassen da han vandt begge finaler. Trods en tidsstraf i første heat om lørdagen der resulterede i en 9. plads, vandt Conrad alle lørdagens heat samt finalen. Magnus Taulborg vandt også et heat og sluttede som nummer 4 i finalen. Mickey Magnussen jagtede også sejren men sluttede 2’er efterfulgt af Frederik Lystrup på 3. pladsen og Jonathan WeyWadt på 5. pladsen.

Om søndagen gentog Conrad succesen, hvor han vandt tidtagning, begge heat og finalen. Conrad var stærkt efterfulgt af Emil Tanggaard og Frederik Lystrup som kom på henholdsvis 2. og 3. pladsen.

Lørdagens finale i Cadett Mini

1. Conrad Laursen

2. Mickey Magnussen

3. Frederik Lystrup

4. Magnus Taulborg

5. Jonathan Weywadt

Søndagens finale i Cadett Mini

1. Conrad Laursen

2. Emil Tanggaard

3. Frederik Lystrup

4. Magnus Taulborg

5. Julius Dinesen

Cadett Junior – 26 deltagere

Weekendens største felt var Cadett Junior med hele 26 deltagere. Om lørdagen var det Lucas Sommerlund der vandt både tidtagningen, alle heats samt finalen. Bastian Buus startede ud med en 6. plads i finalen, men fik kæmpet sig op gennem rækkerne i 1. og 2. heat og sluttede finalen på en 2. plads. Samme gjaldt for Oliver Skjellerup der blev 7’er i tidtagningen og sluttede på 3. pladsen i finalen.

Lucas Sommerlund satte igen hurtigste tid i tidtagningen, vandt første og andet heat, hvilket betød at Lucas havde vundet alle heat hele weekenden. Det ændrede sig dog i finalen, da en 10 sekunders straf resulterede i at Lucas sluttede weekenden af på en 10. plads. Vinderen af finalen blev Carl-Anton Gerner som havde ligget i hælene af Lucas hele dagen pånær andet heat, hvor han kom på 17. pladsen. Sebastian Gravlund kom ind på en 2. plads i finalen, efter at være blevet 6’er og 7’er i sine heats.

Lørdagens finale i Cadett Junior

1. Lucas Sommerlund

2. Bastian Buus

3. Oliver Skjellerup

4. Carl-Anton Gerner

5. Mikkel Højgaard

Søndagens finale i Cadett Junior

1. Carl-Anton Gerner Larsen

2. Sebastian Gravlund

3. Lucas Toft Svensson

4. Mikkel Højgaard

5. Oliver Skjellerup

KF Junior – 23 deltagere

KF Junior var også et stort felt med 23 kørere, hvoriblandt man finder mange af de kørere som også begiver sig på de internationale baner, blandt andet Frederik Vesti, Mikkel Höyer og Noah Watt, som for første gang i denne sæson deltog i et dansk løb. Selvom det er lang tid siden Noah har kørt på de danske baner, satte det ikke en stopper for hans speed: Noah vandt både tidtagning, første heat og finalen. 2. heat vandt Frederik Vesti som også sluttede som 2’er i finalen. På en 3. plads i finalen kom Mikkel Meyer Hansen, som ellers startede med en kun 9. plads i tidstagningen men fik kæmpet sig op i heatene.

Frederik Vesti vandt tidtagningen og alle heats om søndagen. I finalen lagde Frederik Vesti sig i front fra start og fik lavet et stort gap ned til Noah Watt. Frederik kørte over stregen som 1’er med et stort forspring. Noah sluttede på 2. pladsen også med et godt forspring ned til Mikkel Höyer på 3. pladsen.

Lørdagens finale i KF Junior

1. Noah Watt

2. Frederik Vesti

3. Mikkel Meyer Hansen

4. Christian Rasmussen

5. Mads S Dam

Søndagens finale i KF Junior

1. Frederik Vesti

2. Noah Whatt

3. Mikkel Höyer

4. Christian Rasmussen

5. Mads S Dam

KF – 11 deltagere

KF klassen var weekendens mindste klasse med kun 11 deltagere. Valdemar Risom satte tiden om lørdagen med to tiendedele, men fik en tidsstraf i 2. heat så han skulle starte 10’er i finalen. Peter Bielefeldt vandt 1. heat og blev 5’er i andet heat, finalen vandt han med næsten 5 sekunder. Julius Lassen sluttede finalen på 2. pladsen, mens Nikolaj Bøllingtoft kom på 3. pladsen.

Peter Bielefeldt satte hurtigste tid i søndagens tidstagning, han endte desværre sidst i 1. heat da motoren satte sig. Peter sluttede finalen på en 6. plads. På trods af en knap så god tidtagning og heats med placeringerne 4 og 3, var det Nikolaj Kjærgaard der vandt finalen, efterfulgt af Alexander Müller på 2. pladsen og Andreas Friis-Larsen på 3. pladsen.


Lørdagens finale i KF

1. Peter Bielefeldt

2. Julius Lassen

3. Nikolaj Bøllingtoft

4. Alexander Müller

5. Nikolaj Kjærgaard

Søndagens finale

1. Nikolaj Kjærgaard

2. Alexander Müller

3. Andreas Friis-Larsen

4. Philip Vollsted

5. Julius Lassen

KZ2 – 21 deltagere

Lørdagens hurtigste tid i tidtagningen blev sat af Michael Bo Andersen. Michael Engstrøm satte den anden hurtigste tid og vandt begge heats samt finalen. På 2. og 3. pladsen kom henholdsvis Jonas Hansen og Thomas Dam.

Søndagens race bød på endnu en finale sejr til Michael Engstrøm, som også fører det samlede mesterskab. Thomas Dam var igen i top 3 denne gang på 2. pladsen efterfulgt af Nikolaj Larsen på 2. pladsen.

Lørdagens finale i KZ2

1. Michael Engstrøm Christensen

2. Jonas Hansen

3. Thomas Dam

4. Patrick B Hansen

5. Michael Bo Andersen

Søndagens finale i KZ2

1. Michael Engstrøm Christensen

2. Thomas Dam

3. Nikolaj Larsen

4. Jonas Hansen

5. Michael Bo Andersen

Du kan se alle resultater på amigoo.se her

Du kan se den samlede stilling i Dansk Super Kart 2015 på MyLaps.com her

Sidste afdeling af DSK bliver kørt på Roskilderingen d. 19-20. september. Her tæller weekenden samtidig til det officielle DM for KF og KZ2

Scroll til toppen