I den forgangene weekend blev 6. Afd. af Rotax Max Challenge kørt på Als Gokart Bane nær Sønderborg. Det blev en weekend, hvor der både blev kørt i regnvejr, men også i tørvejr.
På billedet går starten til et af lørdagens Rotax Mini heat, hvor Lucas Daugaard (25) og Mingus Falk (44) er i række 1 foran de hurtige piger Julie Friis (38) og Mie Pedersen (117). Julie Friis slog dog til igen i den afgørende finale.
Der var besøg af en del kørere, som normalt kører i den Tyske Rotax Max Challenge serie, så Als Gokart Bane var rigtig flot besøgt.
Rotax Micro – 13 deltagere
Marius Kristiansen har konkurrenter godt hørt før, og det kom de til endnu en gang, da Marius vandt Micro klassen i sikker stil foran Malte V. Hansen på en rigtig flot 2. Plads i hans Kosmic. 3. Pladsen indtog Kasper Lorenzen foran Magnus Pedersen og Marcus B. Topp.
Rotax Micro top 5
1. Marius Kristiansen – Tony Kart
2. Malte V. Hansen – Kosmic
3. Kasper Lorenzen – Tony Kart
4. Magnus Pedersen – Dino Kart
5. Marcus B. Topp – Dino Kart
Rotax Mini – 19 deltagere
Urørlige Julie Friis vandt endnu engang i Mini klassen, og hun ligner nu en rigtig stærk kandidat til at tage DM guldet i Mini klassen. Julie vandt en flot Finale foran Lasse Ploeg på 2. Pladsen. Efterfulgt af hele tre stk. Dino Kart kører, hvor Lucas Daugaard kørte en flot 3. Plads i hus. Mie Pedersen på en 4. Plads og sidste mand på skamlen i Mini klassen blev Mathias Dall – Dall Racing.
Rotax Mini top 5
1. Julie Friis – Tony Kart
2. Lasse Ploeg – Tony Kart
3. Lucas Daugaard – Dino Kart
4. Mie Pedersen – Dino Kart
5. Mathias Dall – Dino Kart
Rotax Junior – 18 deltagere
I Rotax Junior klassen var der stort set kun grønne OTK karter på pallen udover en enkel BirelART kart. Mathias Lund som tidligere i år har taget en suveræn sejr i den Tyske Rotax Max Challenge serie vandt Junior klassen på Als foran BirelART køreren Mikkel Tygesen. Valdemar Eriksen kørte en flot 3. Plads hjem tæt forfulgt af de to Tony Kart kører Mads Riis og Victor Frost Bay.
Rotax Junior top 5
1. Mathias Lund – Tony Kart
2. Mikkel Tygesen – BirelART
3. Valdemar Eriksen – Tony Kart
4. Mads Riis – Tony Kart
5. Victor Frost Bay – Tony Kart
Rotax Senior – 7 deltagere
Max Eneberg tog sig af overskrifterne i Rotax Senior klassen, da han tog en flot sejr i hans Energy foran Brian S. Larsen på 2. Pladsen. Marcus Simonsen kørte en flot 3. Plads hjem efter han i år er rykket op i Senior klassen. 4. Pladsen indtog Charlotte Poulsen foran Frederik Vejby på 5. Pladsen.
Rotax Senior top 5
1. Max Eneberg – Energy
2. Brian S. Larsen – RK Kart
3. Marcus Simonsen – BirelART
4. Charlotte Poulsen – BirelART
5. Frederik Vejby – Dino Kart
Rotax Super Senior – 6 deltagere
I Rotax Super Senior klassen var der kun sølle 6 deltager, men de leverede tæt og flot race. Vinderen blev den unge Mathias H. Jensen, som i år deltager i den Tyske Rotax Max Challenge, hvor han har vist rigtig flotte takter med en podieplacering. Mathias vandt foran Lasse Andreasen, som året i gennem har været rigtig stærkt kørende i klassen. En gammel kending i Jannik Nielsen kørte sig ind på en flot 3. Plads i hans gamle og slidte PCR kart. Benneth Ahrens fra RS Competiton gæstede også i weekenden og kørte en 4. Plads hjem foran Kristian Espen Asaa på 5. Pladsen.
Rotax Super Senior top 5
1. Mathias H. Jensen – Kosmic
2. Lasse Andreasen – Kosmic
3. Jannik Nielsen – PCR
4. Benneth Ahrens – Tony Kart
5. Kristian Espen Asaa – Mach 1
Rotax DD2 Master/XL – 8 deltagere
I Rotax DD2 Master klassen kunne ingen røre suveræne Jan Andreasen, som endnu en gang kørte en sikker sejr hjem foran Kosmic køreren Henrik Eilertsen, som sluttede flot på en 2. Plads. Steen Graversen kørte sig ind på en godkendt 3. Plads og var sidste mand på pallen.
Rotax DD2 Master/XL
1. Jan Andreasen – BirelART
2. Henrik Eilertsen – Kosmic
3. Steen Graversen – Dino Kart
Rotax DD2 – 12 deltagere
Marc Dueholm ligner efterhånden en rigtig god kandidat til at tage titlen i år i Rotax DD2 klassen, da han i weekenden tog endnu en sejr, dog tæt forfulgt af Dino kart køreren Christian Sørensen der sluttede på 2. Pladsen foran endnu en Dino Kart kører, Thomas Smith på 3. Pladsen. På 4. Pladsen sluttede weekendens gæstekører i DD2, Mike Hansen der normalt kører med i toppen af 1600 Challenge mesterskabet. Sidste mand på pallen blev lokale Theis Kroot fra Sønderborg.
Rotax DD2 top 5
1. Marc Dueholm – DR Kart
2. Christian Sørensen – Dino Kart
3. Thomas Smith – Dino Kart
4. Mike Hansen – Dino Kart
5. Theis Kroot – Dino Kart
Alle resultater kan ses på linket her: www.mylaps.com og derudover kan du på www.drmc.dk finde alle mesterskabsstillingerne. Nu kan de danske Rotax kører holde en velfortjent sommerpause inden næste løb ruller af stablen, det er nemlig når der skal køres det traditionsrige Rotax Nordic Championship på Midtjysk Karting Bane i Ikast i weekenden d. 6-7. August.