Academy Trophy er et løbsserie med 3 løb, der køres sammen med EM-serien for enten OK, OKJ eller KZ og KZ2 klasserne. Første afdeling var altså i Essay, næste afdeling køres i Portimao, Portugal den 26/6, og sidste afdeling køres i Kristianstad, Sverige den 4/9.
Kørerne er fra hele verden, og de 50 deltagere udvælges af de enkelte landes “ASN” – altså i Danmark af DASU. Kørerne skal være fra 13-15 år (kan deltage det år de fylder 13), og må ikke have sluttet i den samlede top-15 i et tidligere CIK junior mesterskab.
Mads var med i front blandt de 50 deltagere fra start til slut
I lørdagens tidtagning blev Mads nr. 3 i sin gruppe – under 2/100 sek. efter polesitteren. Det rakte til en samlet 5. plads i tidtagningen, og altså et fint udgangspunkt for de 3 kvalifikationsheats.
Mads kom også fint igennem sine kval. heats, og kunne gå direkte til prefinalen med en startplacering som nr. 7. Denne placering blev i prefinalen vekslet til en 3. plads, og i finalen tog Mads altså endnu et step op, og kom i mål som en flot nr. 2.
Stort tillykke til Mads, som vi desværre ikke får så meget at se i Danmark i år, da han har valgt at prioritere det Tyske Mesterskab DJKM.
Top 3 i Academy Trophy blev:
1. Callum Bradshaw, UK
2. Mads E. Hansen, DK
3. Thomas Mialene, F
Alle kørerne stiller op i ens Exprit karter med Vortex motor, som stilles til rådighed for serien.
Som altid var der også spændende race til EM for KZ og KZ2 – desværre uden dansk deltagelse i år
Der var 26 deltagere i KZ klassen, hvor top 3 i finalen blev:
1. Marco Ardigo, I, Tony Kart / Vortex
2. Flavio Camponeschi, I, CRG / Parilla
3. Jeremi Iglésias, F, Sodi / TM
Der var 52 deltagere i KZ2 klassen, hvor top 3 i finalen blev:
1. Luca Corberi, I, Tony Kart / Vortex
2. Fabian Federer, I, CRG / Modena
3. Paolo Besancenez, F, Tony Kart / Vortex