185 kørere deltog i første afdeling af Sjællandsmesterskabet, hvor der samtidig var åbent løb for ICA Junior og ICA. Pop 2 var den største klasse med 37 kørere. Der var faktisk 51 Futura kørere, men de 16 var i XL klassen, så den “lette” Futura klasse var nr. 2 med 35 kørere.
Her er det Jacob Nørtoft (44) og Michelle Gatting (132) i Pop 2. Begge kørere har allerede deltaget i to afdelinger af det belgiske mesterskab i år.
Jeg fik taget 175 billeder til løbet –Klik her for at se billedgalleriet
Husk – hvis du skal bruge billeder i professionel kvalitet, så tjek Karting i Billeder – Dennis var selvfølgelig også på banen.
Formel Junior – 19 deltagere
Tre kørere skilte sig fra starten markant ud fra resten. Det var nr. 32, Jesper Egebart (GGK), nr. 43, Jacob Kristensen (LUG) og nr. 166 Lasse Neuchs (RGKK). Jesper var den hurtigste af de 3 men Jacob Kristensen pressede meget på og førte løbet et par gange i første heat. På sidste omgang af første heat overså han dog det gule flag da han overhalede Jesper Egebart for enden af langsiden. Jacob måtte derfor starte bagest i 2. heat. Det var lidt dumme pointtab, især fordi Jespers resultat ikke tæller med til det samlede mesterskab, da han er fra Jylland. Herefter kørte Jesper og Lasse en sikker nr. 1 og 2 mens Jacob kæmpede sig op gennem feltet til en plads som nr. 4 og 3 i de sidste to heat. Her er top 5 i Formel Junior:
Nr. 1: Jesper K. Egebart, GGK
Nr. 2: Lasse Neuchs, RGGK
Nr. 3: Jacob Kristensen, LUG
Nr. 4: Frederik Mortensen, RGKK
Nr. 5: Philip Vasiljevic
Pop 2 – 37 deltagere
Med plads til 34 deltagere, var det nødvendigt med opsamlingsheat i Pop 2. På et tidspunkt var der lidt panik, fordi der var tale om at de sidste 3 i tidtagningen slet ikke skulle køre heat – det blev da heldigvis lavet om. Der blev kørt rigtig meget flot race i Pop 2 klassen, hvor nr. 60, Jack Thomsen, var næsten suveræn. Han vandt tidtagningen, samt første og sidste heat. Michelle Gatting blev nr. 5 på tiden, nr. 6 i første heat, men snuppede så meget flot førstepladsen i 2. heat og andenpladsen i sidste heat. Det gav en samlet andenplads til Michelle. Nr. 113, Magnus F. Jørgensen blev nr. 4 i tidtagningen, og kørte herefter 3 tredjepladser hjem. og blev også den tredje kører på podiet. Her er top 5 i Pop 2:
Nr. 1: Jack Thomsen, HGK
Nr. 2: Michelle Gatting, HGK
Nr. 3: Magnus F. Jørgensen, HM
Nr. 4: Niklas Vedel Olsen, KKK
Nr. 5: Jacob Nørtoft, KKK
Pop 1 – 27 deltagere
Jonas Sunke var ret suveræn i Pop 1. Ellers var det Alexander Andersen og Kasper Dalby, der var mest med helt fremme. Efter at være blevet nr. 2 og 3 i de første to heat, udgik Kasper Dalby af sidste heat, og overlod topplaceringen til Mikkel Andersen, som indtil da havde kørt to fjerdepladser hjem. Der var flot race, men en del uheld i Pop 1. Her er top 5:
Nr. 1: Jonas Sunke, KKK
Nr. 2: Alexander Andersen, KGK
Nr. 3: Mikkel Andersen, HM
Nr. 4: Casper Plannthin, HGK
Nr. 5: Kasper Laursen, HM
Smil, du er på 🙂
Casper Plannthin havde aldrig tidligere besøgt Gokartweb.dk, men han håbede, at Anker Motorsport fik nogle flere billeder fra Pop, nu da Nicolai er rykket op. Her er et billede til (og af) dig Casper – så se glad ud, og husk at tjekke gokartweb.dk fremover.
Futura – 35 deltagere
Der var ingen tvivl om førstepladsen i Futura feltet, den tog Allan Kronow sig meget suverænt af. Han startede med en 11. plads i tidtagningen, men kørte alle 3 heat hjem i meget sikker stil. På et tidspunkt skulle Kronow forbi en “overlapper”, som overså det blå-røde flag 2-3 gange inden Kronow kom forbi ham. Her havde Kronow overskud nok til lige at give en venlig tommelfinger til overlapperen efter han var kommet forbi. Her er top 5 i Futura:
Nr. 1: Allan Kronow, LUG
Nr. 2: Dennis Jørgensen, HM
Nr. 3: Klaus Nielsen, HM
Nr. 4: Martin S. Nielsen, KKK
Nr. 5: Stefan Milschou, RGKK
Futura XL – 16 deltagere
Jeg fik ikke set ret meget af Futura XL, så her må I nøjes med top 5:
Nr. 1: Claus Birkbak, LUG
Nr. 2: Flemming Jensen, RGKK
Nr. 3: Michael Kastaniegaard, HM
Nr. 4: Søren Olsen, HM
Nr. 5: Kell Matthies, HGK
National A – 23 deltagere
I National A startede Jan Chrisensen fra Vojens med at sætte tiden. Jan er i år skiftet fra Top Kart til Tony Kart (med støtte fra Kennet Knudsen og Ward Racing), og det så ud til at passe Jan fint. Han måtte dog udgå i første heat og skulle derfor kæmpe temmelig meget for at komme frem til en velfortjent femteplads i sidste heat. Rune Christensen blev 3’er på tiden, men tog sig sikkert af førstepladsen i alle 3 heat. Dennis Petersen var også en ret stabil nr. 2 – det blev han både på tiden, og i de sidste to heat – kun i første heat måtte han nøjes med en fjerdeplads. Her er top 5 i National A:
Nr. 1: Rune Christensen, KKK
Nr. 2: Dennis Petersen, TMSK
Nr. 3: Benjamin Kristiansen, KKK
Nr. 4: Jonas Andersen, HGK
Nr. 5: Jan Christensen, VKK
Old Boys – 11 deltagere
Jeg fik ikke rigtig set Old Boys heatene om søndagen, men her er top 5:
Nr. 1: Michael Hansen, HM
Nr. 2: Peter Maaløe, LUG
Nr. 3: B. Bundgård, KKK
Nr. 4: Steen Nielsen, RGKK
Nr. 5: Morten Bülow
ICA – 12 deltagere
Heller ikke ICA fik jeg set. Her blev top 5 som følger:
Nr. 1: Kenny B. Jensen, HGK
Nr. 2: Marc Hansen, SKK
Nr. 3: Steffen Martin Pedersen, LUG
Nr. 4: Danni Andersen, HGK
Nr. 5: Mikkel Høyer, HGK
ICA Junior – 5 deltagere
ICA Junior løbet var en lidt tynd kop the med kun 5 deltagere. I første heat var det helt galt, da en ikke kom til start og to udgik – så kørte der to karts på banen. Slutrækkefølgen blev:
Nr. 1: Johan Jokinen, LUG
Nr. 2: Daniel Schilling, HGK
Nr. 3: Nikolaj Rasmussen, GGK
Nr. 4: Dear Schilling, HGK
Nr. 5: Kevin Munkholm, LUG
Næste større danske løb er allerede den 30/4 – 1/5, hvor der køres Sjællandsmesterskab i Rødby og Jysk/Fynsk mesterskab i Vojens.