Formel Junior, Pop 1 og Formel Yamaha var til Jysk/Fynsk Mesterskab i Mou søndag den 21. maj. Med 71 deltagere i de 3 klasser var der trængsel på den kun 600 m lange bane i Nordjylland, hvor blandt andre Tom Kristensen har startet sin karierre.
Her går starten til 2. heat i Pop 2, med Anders B. Nielsen og Mike S. Hansen i forreste række.
Banen i Mou er normalt kun godkendt til 24 kørere ad gangen. Til dette løb var der givet dispensation så der måtte være op til 26 på banen. Løbet blev afviklet rigtigt godt, og der var fra flere sider stor ros til arrangørerne – også for at skabe hyggelige rammer med mekaniker-race i udlejningskarts lørdag aften. Måske konceptet med træning om lørdagen og løb om søndagen vinde frem igen?
Formel Junior – 23 deltagere
Den lille snævre bane i Mou har ikke mange gode steder til overhalinger, så det er med at holde tungen lige i munden og være koncenteret når muligheden byder sig. På trods af flere afkørsler og nogle problemer med kørere, der skulle overhales med en omgang gjorde de yngste deltagere det rigtig godt. Der blev fightet og byttet pladser, og i de fleste tilfælde uden problemer.
Jonas Hansen fra SKK blev nr. 4 i tidtagningen, men var derefter dagens mest stabile kører. I første heat blev han nr. 2, de sidste 3 heat vandt han i flot stil. Bag ham var der til gengæld hård kamp om pladserne.
Top 5 i Formel Junior blev:
1. Jonas Hansen, SKK, DINO
2. Jacob Simonsen, SKK, Birel
3. Kevin Rossel, VKK, Parolin
4. Christian Sørensen, GGK, Birel
5. Lars Sørensen, GGK, Birel
Her er vinderne i Formel Junior – med den hurtigt snakkende fynbo øverst på skamlen, med den flaske champagne som han fik overrakt af storebror og mekaniker Michael.
Thomas Krebs blev 2’er i tidtagningen, men røg ned på en 9. plads i første heat, og måtte derfor bruge mange kræfter på at kæmpe sig frem i de efterfølgende heats – og sluttede på en 6. plads.
Kalle M. Andersen blev 3’er i tidtagningen og 6’er i de første 3 heats, men i 4. heat kom han i problemer og sluttede som nr. 21, hvorfor han måtte nøjes med en 9. plads.
Pop 1 – 25 deltagere
Endelig kunne Pop 1 kørerne få hul på Jysk/Fynsk Mesterskab – efter de har siddet over de første 2 afdelinger. Den lokale Anders B. Nielsen var meget veloplagt og vandt tidtagningen og 1. heat, hvor Mike S. Hansen og Asbjørn Johansen kom ind på de følgende pladser.
Andet heat var ret spændende. Anders holdt pladsen i starten men Asbjørn fik hurtigt overhalet og lagde afstand til Anders, Mike og Mathias Lehrmann. Tilsyneladende havde Asbjørn fået for meget luft i dækkene, for et stykke inde i heatet havde han mistet sit forspring, og Mike fik overhalet. Med et par omgange tilbage forsøgte Asbjørn at gå forbi Mike i ryttergårdssvinget. Det lykkedes ikke og Asbjørn faldt tilbage på en 5. plads.
Til 3. og 4. heat havde Asbjørn fået styr på dæktrykket og vandt begge heat efter meget flot kørsel. 3. heat blev kørt i regnvejr og det gik hårdt ud over Anders, som sluttede helt nede på en 17. plads. Han fik flot kørt sig op til en 7. plads i 4. heat, hvor banen var tørret op igen.
Allan Skov Jensen var blevet nr. 7 i tidtagningen, og havde kørt meget stabilt hele dagen, uden dog helt at kunne true de forreste. Det blev til en 5. plads og tre 4. pladser – og dermed en samlet 4. plads.
Top 5 i Pop 1 blev:
1. Mike S. Hansen, SKK, Birel
2. Asbjørn Johansen, DMKA, Birel
3. Mathias Lehrmann, SKK, Tony
4. Allan S. Jensen, GGK, Trulli
5. Anders B. Nielsen, MNJ, CRG
Her er vinderne i Pop 1.
Anders M. Nielsen og Martin V. Mortensen havde også fart på til træning og tidtagning, hvor de blev nr. 5 og 6, men de røg begge noget længere tilbage i heatene.
Formel Yamaha – 23 deltagere
Der blev kørt et rigtigt herre-race i Formel Yamaha. Christian Hansen fra MKK var den mest markante kører. Han vandt tidtagningen, og kun i 2. heat måtte han nøjes med 2. pladsen, da han kunne se klubkammeraten Jeppe Nielsen snuppe 1. pladsen. Jeppe blev ellers kun nr. 8 i tidtagningen, men fik kørt sig flot op.
En af dem der blev hårdest ramt af det tætte race var Kent Jensen fra GKK, som startede med en 3. plads i tidtagningen, men desværre udgik i 2 af de 4 heats, og sluttede som nr. 21.
Sidste års sølvvinder i Formel Yamaha, Michael Junker fra GGK havde en svær dag, hvor han både startede og sluttede som nr. 9 – efter at have været både længere fremme og længere tilbage.
Kim Nielsen fra MKK blev 6’er i tidtagningen, tog en 2. plads i første heat, men røg så ned på en 18. plads i 3 heat og sluttede lige uden for medaljerækken.
Top 5 i Formel Yamaha blev:
1. Christian Hansen, MKK
2. Jeppe Nielsen, MKK
3. Johnny Jørgensen, GGK
4. Karsten Hansen, GGK
5. Nicki Jensen, GGK
Her er vinderne i Formel Yamaha.