Danskerne havde det svært i Belgien

Den 31. marts – 1. april blev 2. afd. af det Belgiske Mesterskab kørt på en meget svær bane i Mariembourg. 5 danskere deltog i løbet, hvor Dennis Lind var bedst i KF3 med en 8. plads, mens Maiken Rasmussen igen var bedst i KF2, hvor hun fik en samlet 11. plads.

Her er Dennis Lind fanget stillestående af Åge Kirketerp ved sidste løb i Genk.

Banen i Mariembourg er rigtig god, men samtidig en teknisk svær bane. De 5 danskere kunne derfor godt have brugt en dag eller to ekstra med træning på banen inden løbet.

Tidtagning
Dennis Lind var bedst med fra starten af løbet, da han blev nr. 6 i tidtagningen ud af de 15 deltagende KF3 kørere. Jeppe Dahl Christensen fik en tidtagning som nr. 12 i KF3, mens Maiken Rasmussen, Thomas Dam og Nikolaj Rasmussen måtte nøjes med tidsplaceringer som nr. 18, 21 og 22.

Heat og finaler
Der blev kørt 2 kvalifikationsheats og to finaler i alle klasser. Det sammenlagte resultat af de to finaler afgør dagens podieplaceringer, og giver point til det samlede mesterskab.

Danskerne manglede også fart i kval. heats og finaler, så det blev kun til sekundære placeringer for danskerne.

Næste løb i det Belgiske Mesterskab køres på Spa den 28-29. april.

Du kan se alle resultater af løbet på animis.be

Scroll til toppen