Lørdag den 10. maj var det de 4 Rotax klasser og en ROK klasse, der i alt kunne mønstre 95 deltagere, mens KF3, KF2, KZ2 og Super ROK om søndagen havde noget bedre plads, da der kun var 45 deltagere – inkl. flere, der også havde deltaget i lørdagens løb.
Her er Mikkel Mac Jensen (72), der vandt Pinseløbet i KF2, foran Rasmus Bastkjær (17) der blev Sjællands Mester og nr. 2 i Pinseløbet. Foto: Stephanie Gatting.
Rotax Max Mini – 18 deltagere
Det er tydeligt, at konkurrencen er skærpet i Rotax Max Mini klassen. Der var 1,5 tiendele sekund fra nr. 1 til nr. 5 i tidtagningen, hvor rækkefølgen var: Thor Guhle, Mikkel O. Pedersen, Frederik D. Lynge, Alexander Weiss og Victor Radsted.
Victor Radsted vandt første heat, men herefter var det Alexander Weiss, der lagde sig i spidsen og vandt de sidste to heat og dagens løb. Top 5 blev:
1. Alexander Weiss, HM, Intrepid
2. Frederik D. Lynge, LUG, Jesolo
3. Mikkel O. Pedersen, TMSK
4. Michael Johannis, HM, FA Kart
5. Nicki E. Christensen, MKK, Mach 1
Rotax Max Junior – 23 deltagere
Christian Sørensen fra LUG var suveræn i junior-klassen, da han både satte tiden, og vandt alle 3 heat. Tiden blev sat foran Rasmus Pabst, Mads R. Thomsen, Kasper Kongshøj og Nicolaj Jacobsen – med 2/10 sek. fra nr. 1 til nr. 5.
Mens Christian Sørensen stak af fra resten af feltet, var der tæt kamp om de øvrige pladser. Den endelige top 5 i Junior-klassen blev:
1. Christian Sørensen, LUG, Swiss
2. Mads R. Thomsen, MKK, Swiss
3. Nicolaj A. Hansen, LUG, Swiss
4. Nicolaj Jacobsen, VKK, Mach 1
5. Rasmus Pabst, VKK, Mach 1
Rotax Max Senior – 25 deltagere
Rotax Max Senior klassens top domineres af nogle unge, men erfarne, kørere blandet med nogle ægte veteraner, der ser ud til at hygge sig med at give de unge kamp til stregen.
Tiden blev sat af Jannie Johansen, efterfulgt af Andreas H. Jensen, Mikkel Mansa, Jeppe Nielsen og veteranen Per Gremstrup, der kørte en tid til en 3. plads, men fik en tidsstraf på 0,25 sek.
Jannie Johansen tog sejren i første heat, men herefter tog Mikkel Mansa over, og vandt de sidste to heat – og dermed også dagens løb. Den endelige top 5 blev:
1. Mikkel Mansa, LUG, Swiss
2. Per Gremstrup, MKK, Swiss
3. Jeppe Nielsen, MKK, Tony
4. Mads Langberg, MKK, Swiss
5. Jannie Johansen, VKK, Mach 1
Rotax DD2 – 16 deltagere
Rotax klassen med de 2-gearede motorer domineres fortsat af Dennis Ladefoged, men Jan Andreasen og Casper Widding er absolut ved at nærme sig, og give god spænding i klassen. Også veteranen Peter Dyhr hænger rigtig godt på de noget yngre konkurrenter.
I tidtagningen var det de 4 (i nævnte rækkefølge), samt Henrik Prom, der tog sig af de 5 første pladser. De samme 4 kørere bevarede rækkefølgen i dagens resultat, mens 5. pladsen blev overtaget af Kristian Olivarius, mens Henrik Prom måtte nøjes med en 9. plads.
ROK – 13 deltagere
At flere kørere med lyst til at køre gokart på tværs af landsdelene har valgt ROK klassen ses af, at kørerne til Pinseløbet var fordelt med 6 fra Sjælland, 6 fra Jylland og en enkelt fra Fyn. Men med det herlige maj-vejr, var det også næsten ligesom at komme på sommerlejr at være i Rødby.
Sjællænderne dominerede tidtagningen, der havde følgende kørere i top 5: Mikkel Ryrsø, Casper F. Brynnum, Lasse R. Nielsen, Allan S. Jensen (eneste Jyde i top 5), og Peter W. Madsen.
Mikkel Ryrsø var urørlig på 1. pladsen, som han besatte i alle 3 heats. På de efterfølgende pladser var der mere kamp, og top 5 sluttede som følger:
1. Mikkel Ryrsø, LUG, Tony
2. Casper F. Brynnum, HM, Intrepid
3. Lasse R. Nielsen, HM, Tony
4. Morten Bruun, GGK, Mach 1
5. Charlotte Poulsen, GGK, Mach 1
Søndagens løb var både Pinseløb og Sjællands Mesterskab for de internationale klasser
I Pinseløbet var det sidste heat, der afgjorde placeringerne, mens Sjællands Mesterskabet blev afgjort ved at lægge pointene fra dagens 3 heat sammen.
KF3 – 9 deltagere
På trods af det lave deltagerantal var der en tæt kamp i klassen – desværre også så tæt, at et af heatene sluttede med kun 4 på banen, da de øvrige 5 havde kørt hinanden af. Det var også den eneste af søndagens klasser, som måtte have et rødt flag efter adskillige forsøg på at få lavet en korrekt start.
Tiden blev sat af en stærkt kørende Andreas S. Hansen, som var skarpt forfulgt af Jacob Kristensen, Patrick B. Hansen og Kean Kristensen.
Med to heatsejre blev det også Andreas S. Hansen, der vandt både Pinseløbet og Sjællands Mesterskabet.
Her er to af de nærmeste konkurrenter i løbet – Andreas S. Hansen (63) og Jacob Kristensen (43) forrest i det lille felt. Foto: Stephanie Gatting.
Top 3 i både Pinseløbet og Sjællands Mesterskabet blev:
1. Andreas S. Hansen, HM, Intrepid/TM
2. Kean Kristensen, LUG, CRG/XTR
3. Jacob Kristensen, LUG, Gillard
Andreas måtte dog først igennem lidt teknisk tovtrækkeri ved motorkontrollen, inden det kunne konstateres, at motoren overholdt reglementet, og Andreas kunne glæde sig over sejren.
KF2 – 18 deltagere
Der var åbenbart kun 17 tællende deltagere, da Patrick Zenka, som deltog i løbet ikke er med på resultatlisterne – så vidt jeg ved, fordi han har International grad A licens, og derfor ikke kan deltage i regionale mesterskaber.
Mikkel Mac kom med masser af selvtillid fra en god indsats i Göteborg, hvor han var lige ved at vinde det hele. I Rødby startede han med at sætte tiden foran Rasmus Bastkjær, Michael Sørensen, Maiken Rasmussen og Nikolaj Rasmussen (jeg mener Zenka blev nr. 2 eller 3, men han er som nævnt ikke med på listen).
Patrick Zenka vandt første heat – men havde undervægt, og måtte derfor bagest i feltet til 2. heat. I stedet tog Rasmus Bastkjær sejren i både første og andet heat, mens Mikkel Mac vandt det sidste heat. De to var lige en tand hurtigere end resten af forfølgerne hele dagen, men på de efterfølgende pladser var der en tæt kamp om placeringerne.
Top 5 til Pinseløbet blev
1. Mikkel Mac, RGKK, Tony/Vortex
2. Rasmus Bastkjær, LUG, Gillard/Parilla
3. Nikolaj Rasmussen, GGK, Kosmic/Vortex
4. Michael Sørensen, KKK, Maranello/Parilla
5. Jonas Sunke, KKK, Birel/Parilla
Top 5 til SM blev
1. Rasmus Bastkjær, LUG, Gillard/Parilla
2. Mikkel Mac, RGKK, Tony/Vortex
3. Michael Sørensen, KKK, Maranello/Parilla
4. Jonas Sunke, KKK, Birel/Parilla
5. Toke Christensen, KKK, Gillard/Parilla
KZ2 – 6 deltagere
Også i KZ2 var konkurrencen rimelig tæt på trods af det meget lille felt. Mikkel Andersen satte tiden foran Steven Jensen og Dennis Jepsen, men i heatene var det Steven, der kørte afsted i alle 3 heat.
Top 3 til pinseløbet blev
1. Steven Jensen, HM, Gillard/TM
2. Christian Müller, HM, Gillard/TM
3. Dennis Jepsen, RGKK, Birel/TM
Top 3 til SM blev
1. Steven Jensen, HM, Gillard/TM
2. Christian Müller, HM, Gillard/TM
3. Mikkel Andersen, HM, Intrepid/Vortex
Super ROK – 12 deltagere
Der var god konkurrence i toppen af Super ROK klassen, hvor Benjamin Kristiansen satte tiden foran Morten Christensen og Flemming Jensen.
Flemming Jensen satte sig solidt på sejren i alle 3 heats – selvom Benjamin var meget opsat på en sejr i sidste afgørende heat. Her fik Benjamin overhalet Flemming i det langsomme sving før langsiden, men desværre for Benjamin røg Flemmings kart op over Benjamins efter han var kørt forbi, hvorved udstødningsrøret gik løs på Benjamins motor. Det lykkedes Benjamin at få sat udstødningsrøret på igen uden at stoppe, men han havde dog været nødt til at slippe hele feltet forbi først, og nåede derfor kun at hente de sidste 3 i feltet igen.
Top 5 i Super ROK blev
1. Flemming Jensen, RGKK, Tony
2. Morten Christensen, LUG, Kosmic
3. Kasper B. S. Laursen, RGKK, Top Kart
4. Martin Larsen, HM, Tony
5. Ove D. Christensen, HM