Den 16-19. oktober blev Verdensfinalen i ROK klasserne kørt på South Garda banen i Italien. Her var det de Danske Mini kørere Nicklas Nielsen og Nicklas Ingemann, der stod for topresultaterne.
Nicklas Nielsen og Nicklas Ingemann stod for topplaceringerne i ROK Mini, hvor de efter et meget spændende løb og en spændende finale, kom ind som hhv. nr. 2 og nr. 5.
Det betød samtidig, at de to Kosmic kørere satte sig på Team mesterskabet i Mini klassen.
Det var en finale, hvor Nicklas Nielsen lå med i en førergruppe på 5 karter, hvor der blev kæmpet hårdt om placeringerne. På sidste omgang lå Nicklas 3’er, men nåede lige at få lavet en sidste overhaling, så han kunne komme på 2. pladsen i stedet.
Nicklas Ingemann lå i gruppen lige efter, hvor der også blev kæmpet hårdt om pladserne. Denne kamp kunne Nicklas Ingemann altså trække sig ud af på en flot 5. plads.
Rigtig godt gået af de to ROK Mini kørere, som var oppe imod 42 konkurrenter fra hele verden.
Du kan se video fra ROK finalerne på stopandgo.tv.