Jacob Nørtoft og Nicklas Nielsen blev nr. 2 i hhv. KF2 og KF5 (svarende til National A Junior), mens Dennis Mathiesen blev nr. 3 i Mini klassen. Yderligere 3 ud af de 16 Danske deltagere kom i top 10 i deres klasser.
Første afdeling af Belgisk Mesterskab blev kørt i Mariembourg i det sydlige Belgien den 21-22. marts. Danskerne var godt repræsenteret – f.eks. var 1/3 af de 24 KF2 deltagere fra Danmark. Man må sige, at det viser lidt om opbakningen til de Danske KF og KZ klasser når der til et Belgisk Mesterskab kun er ca. halvt så mange deltagere, som vi kan præstere til Dansk Super Kart. Men bortset fra det lidt lave deltagerantal, så var konkurrenceniveauet meget højt, og de Danske kørere kom absolut ikke let til deres topplaceringer.
Herunder er en kort opsummering af Danskernes resultater. Du kan se alle resultaterne på animis.be.
Mini (Parilla motor) – 7 deltagere, 1 Dansker
Dennis Mathiesen blev nr. 3
KF5 (svarende til National A Junior) – 18 deltagere, 2 Danskere
Nicklas Nielsen blev nr. 2
Nicklas Ingemann blev nr. 18
Jos Verstappens søn, Max Verstappen vandt 4 suveræne heatsejre, mens Nicklas Nielsen var utrolig stærkt kørende og tog tre 2. pladser og en 5. plads.
Nicklas Ingemann havde sværere ved at finde rytmen, og blev tilmed kørt af banen nogle gange, men der var alligevel så store forbedringer undervejs, at der er optimisme forud for næste afdeling.
KF3 – 21 deltagere, 6 Danskere
Kean Kristensen blev nr. 9
Andreas S. Hansen nr. 10
Martin Mortensen nr. 13
Elliot Winther nr. 14
Christian Bossow nr. 15
og Benjamin Karlog nr. 21
Både Elliot Winther og Andreas S. Hansen var ellers fremme i top 5 flere gange i løbet af weekenden, men måtte altså tage til takke med sekundære placeringer.
KF2 – 24 deltagere, 8 Danskere
Jacob Nørtoft blev nr. 2
Bo Sørensen nr. 6
Maiken Rasmussen nr. 9
Thomas Krebs nr. 14
Christina Nielsen nr. 15
Christian Sørensen nr. 16
Jeppe D. Christensen nr. 18
Magnus Freck nr. 21
KZ2 – 17 deltagere, 2 Danskere
Andreas Fasberg blev nr. 6
Thomas Dam nr. 11
Andreas var 3er og 4er i to af heatene.
Du kan se alle resultaterne på animis.be.
Næste afdeling af det Belgiske Mesterskab køres den 11-12. april i Genk. Her vil der uden tvivl bliver endnu større konkurrence, da der skal køres EM kvalifikation på banen senere på året.