Stor spænding i KF3 til Dansk Super Kart

Thy Motor Sport Karting og et fantastisk vejr sørgede for gode rammer om årets første afdelinger af Dansk Super Kart, der desværre blev præget af rigtig mange dårlige starter – især i KF3.

Elliot Winther vandt ‘kampen om den røde ko’, da han tog sejren i søndagens KF3 finale.

Fredag, lørdag og søndag med højt solskin, kun en smule vind, over 100 kørere, samt masser af veloplagte officials, tv-folk og hjælpere fra både Thy Motorsport Karting og andre klubber leverede perfekte rammer om årets første afdelinger af Dansk Super Kart (DSK).

Ved planlægningen af DSK 2009 havde DASU taget højde for kritikken om den meget pressede tidsplan til løbsserien i 2008, og der var således lagt længere pauser ind mellem heatene. En del af forklaringen på den mere humane tidsplan er formentlig også, at DK4 sport i 2009 ikke sender løbet live, og derfor bedre kan acceptere den ændrede tidsplan. DK4 Sport sendte første afdeling af DSK lørdag den 18/4, og du kan se eller gense udsendelserne på følgende tider:

Mandag den 20/4 – Super Kart (2) – kl. 23.00
Lørdag den 25/4 – Super Kart (1) – 22.00
Søndag den 26/4 – Super Kart (2) – 19.30

KF3 – 27 deltagere
Adskillige af de KF3 kørere, der var hurtigst i 2008 er nu rykket op i KF2 klassen. Samtidig er flere nye hurtige kørere fra National A Junior eller Cadett Junior rykket i KF3, så på forhånd var der lagt op til et meget spændende opgør, med en række seriøse kandidater til podiepladserne. Igen i 2009 er reglerne i DSK sådan at hver kører har 2 kvalifikationsheats, og at det samlede resultat fra de to kval. heats giver startplaceringen til både pre-finale og finale.

Det blev et rigtig spændende race, med en tæt kamp om de forreste pladser. Desværre var KF3 også præget af nogle meget dårlige starter, hvor der stort set i alle heats var større eller mindre sammenstød i første sving. Christian Sørensen fra GGK startede weekenden med at vinde både tidtagning, kvalifikationsheats og prefinale. Christian har lige fra de første udenlandske løb i 2009 vist, at han har farten i år, men uheldigvis brækkede han armen i Winter Cup i South Garda i marts måned, og er først lige kommet i gang igen en uge før DSK. Det ser ud til, at han er helt klar igen!

Elliot Winther var en af de kørere, der overraskede mig, ved at snuppe 2. pladsen i tidtagningen, og komme gennem kval. heatene som nr. 3, og det skulle senere vise sig, at det ikke bare var en tilfældighed. På de efterfølgende pladser i tidtagningen kom Kevin Rossel, Kean Kristensen og Max Klinkby-Silver, mens kørere som Andreas S. Hansen, Nicolas Beer, Christian Bossow og Jannick Flygenring måtte nøjes med sekundære placeringer i de tætte felt.

I lørdagens finale måtte dagens ellers hurtigste mand, Christian Sørensen, indkassere en afkørsel, som forhindrede ham i at gøre rent bord, og i stedet tage til takke med en 12. plads. Den chance lod Elliot Winther ikke gå fra sig, da han lagde sig i spidsen af feltet. Kean Kristensen var dog lige i hælene på ham, og inden finalen var overstået, havde Kean overhalet Elliot, og kunne stille sig øverst på podiet for 2. gang i år. På de efterfølgende pladser var der igen nye kørere med fremme.

Her er lørdagens top 5 resultater i KF3

Tidtagning
1. Christian Sørensen
2. Elliot Winther
3. Kevin Rossel
4. Kean Kristensen
5. Max Klinkby-Silver
Kvalifikation
1. Christian Sørensen
2. Kean Kristensen
3. Elliot Winter
4. Jannick Flygenring
5. Martin H. Mortensen
Pre-finale
1. Christian Sørensen
2. Kean Kristensen
3. Kevin Rossel
4. Kalle M. Andersen
5. Mikkel B. Johnsen
Finale
1. Kean Kristensen
2. Elliot Winther
3. Andreas Friis-Larsen
4. Kalle M. Andersen
5. Kasper Larsen


Også tæt race og mange uheld om søndagen
I søndagens tidtagning var det Andreas S. Hansen, der satte tiden foran Gustav Malja, Christian Sørensen, Max Klinkby-Silver og Nicolas Beer. Andreas S. Hansen gjorde Christian Sørensen kunsten efter fra lørdagens løb, og vandt begge sine kval. heats, så han kunne starte i pole position til både prefinale og finale, mens Christian Sørensen havde nogle uheldige starter, og måtte nøjes med en 8. plads efter kvalifikationsheatene.

Elliot Winther viste igen både hurtighed og evne til at undgå uheld, og kvalificerede sig til en startplacering som nr. 2, efterfulgt af Kevin Rossel, Kean Kristensen og Christian Bossow.

Andreas S. Hansen vandt også prefinalen, men her var der igen nye kørere i top 5, da han var efterfulgt af Gustav Malja, Kean Kristensen, Elliot Winther og Dennis Olsen.

I søndagens finale blev Andreas S. Hansen (endnu en gang) ramt af en konkurrent i starten, og kom allerbagest i feltet. I sit forsøg på at komme frem i feltet igen måtte han senere indkassere et sort flag.

Igen var det Elliot Winther, der tog føringen, men denne gang lykkedes det ham at holde sig foran Kean Kristensen helt i mål – og det blev fejret behørigt, med at bestige den orange plastic ko, som var placeret tæt ved udkørslen fra banen. Igen i finalen var der nye kørere i top 5, da Martin H. Mortensen, Lasse Sørensen og Dennis Olsen tog sig af de næste pladser i top 5.

Her er søndagens top 5 resultater i KF3

Tidtagning
1. Andreas S. Hansen
2. Gustav Malja
3. Christian Sørensen
4. Max Klinkby-Silver
5. Nicolas Beer
Kvalifikation
1. Andreas S. Hansen
2. Elliot Winther
3. Kevin Rossel
4. Kean Kristensen
5. Christian Bossow
Pre-finale
1. Andreas S. Hansen
2. Gustav Malja
3. Kean Kristensen
4. Elliot Winther
5. Dennis Olsen
Finale
1. Elliot Winther
2. Kean Kristensen
3. Martin H. Mortensen
4. Lasse Sørensen
5. Dennis Olsen



Her er søndagens vindere af KF3 klassen.

Det er helt tydeligt, at vi kan få en sæson, hvor mange kørere kan blande sig i topstriden i KF3. Lad os håbe, at der kan blive grebet mere ind mod de mange sammenstød i starterne. Set udefra var der 3 årsager til de mange sammenstød i første sving til løbet i Thy:

1. Der blev kørt for hurtigt, og givet for tidligt gas i starterne.
2. Chikanen efter langsidesvinget i Thy giver konstant problemer.
3. Specielt kørerne midt i feltet bremser for lidt for enden af langsiden, og skubber derfor meget ofte på de forankørende.

Punkt nr. 1 og 3 må være en opgave for løbsledelsen at forholde sig til – konkret i Thy kunne en løsning måske være, at flytte startlinien længere ned ad langsiden, så feltet ikke kan nå så højt op i fart inden svinget – og så selvfølgelig gribe hårdere ind, hvis der bliver kørt for hurtigt og bremset for lidt i starterne.



Her er et par af de kørere, der røg af i starten af finalen – i forgrunden Christian Bossow og i baggrunden

Scroll til toppen