Kevin Munkholm vinder EM kvalifikation

EM kvalifikationen i belgiske Genk blev en succes for Danmark. Kevin Munkholm vandt KF2 kvalifikationen, og i alt 12 Danskere går videre til EM finalerne.

Her er Kevin Munkholm på podiet til EM kvalifikationen. Foto: Karting i Billeder (bil567).

23 danskere (12 i KF2 og 11 i KF3) var til EM kvalifikation i Hollandske Genk i weekenden 1-3. maj. Det blev en god weekend for danskerne, da hele 12 af de 23 kvalificerede sig til EM finalerne.

Danskerne var med til at præge løbet i KF2 lige fra starten
Med 68 deltagere i KF2 var der naturligvis hård konkurrence om pladserne. Flere af de Danske kørere var med til at præge weekenden fra start til slut, og i KF2 lykkedes det endda Kevin Munkholm at vinde kvalifikationsløbet, med Jacob Nørtoft som næstbedste dansker på en 6. plads.

Maiken Rasmussen lignede en dansk favorit til en podieplads
Maiken Rasmussen, der stiller op for belgiske Daems Racing, var hurtigst af alle i fredagens KF2 træning, og selvom hun mistede fart til tidtagningen, kørte hun alligevel en 6. plads hjem i tidtagningen, og vandt det første af siine kvalifikationsheats. Herefter havde Maiken ikke helt heldet på sin side, men hun kvalificerede sig alligevel til EM finalen som nr. 19 i det samlede resultat.

Dear Schilling startede dårligt, men kom rigtig flot igen
Dear Schilling, som i år er blevet fabrikskører for den tyske Mach1 fabrik, var helt nede som nr. 52 i tidtagningen. Herefter gik det støt fremad for Dear, der lå som nr. 17 efter de indledende heats, og sluttede som samlet nr. 10.



Her giver Dear Schilling hånd til Michelle Gatting, da Michelle vandt, og Dear blev nr. to ved 2. afd. af Dansk Super Kart i Thy.

Michelle Gatting og Nikolaj Møller Madsen leverede en stabil præstation
Michelle og Nikolaj startede med at tage en 4. og en 5. plads i tidtagningen. Efter de indledende heats var der byttet rundt, så Nicolaj lå 4 og Michelle 5. Michelle sluttede øverst af de to i det samlede resultat – efter placeringer som nr. 8 og 16 i de to finaleheats, hvor Nicolaj blev nr. 7 og 18.

Bo Sørensen kom aldrig med helt frem, men kvalificerede sig alligevel
Med en placering som nr. 29 i tidtagningen og en 26. plads efter de indledende heats – med en 5er og en 6er som bedste resultater, var Bo lidt efter de hurtigste danskere. Placeringer som nr. 22 og 19 i de to finaler, var nok til at Bo kvalificerede sig som nr. 20 ud af de 24, der kvalificerede sig.



Bo Sørensen var også på podiet ved Dansk Super Kart i Thy. Spændende at se om han finder mere fart igen til EM finalen.

Her er de samlede resulater af KF2 kvalifikationen

Top 5 i det samlede resultat
1. Kevin Munkholm, DK, Birel / Parilla
2. Christiaan K. Vermeylen, B, Tecno / Parilla
3. Joni Wiman, FIN, Maranello / Maxter
4. Sébastien Bailly, B, Tony / Vortex
5. Jesper Rossler, S, Birel / Parilla

Danskere uden for top 5, som gik videre til EM
6. Jacob Nørtoft, DK, CRG / Vortex
10. Dear Schilling, DK, Mach 1 / Vortex
12. Michelle Gatting, DK, Maddox / Maxter
14. Nicolaj Møller Madsen, DK, Energy / TM
19. Maiken Rasmussen, DK, Tony / Vortex
20. Bo Sørensen, DK, Tony / Vortex

Danskere, der var med i kvalifikationsfinalen, men ikke gik videre til EM
30. Jonas Hansen, DK, Maranello / Vortex
21. Lars Sørensen, DK, Birel / Parilla

Danskere, der ikke kom videre fra de indledende heats

36. Thomas Krebs, DK, Maranello / Parilla
59. Magnus F. Jørgensen, DK, Zanardi / Parilla
60. Christina Nielsen, DK, Zanardi / Parilla
65. Christian R. Sørensen, DK, AM / Maxter
68. Thomas Fjordbach, DK, Haase / Vortex

EM finalen for KF 2 køres den 12. juli i franske Essay, mens KF3 må vente til den 2. august, hvor finalerne køres i spanske Zuera.

Se referat fra KF3 her – du kan se alle resultater på cikfia.com.

Scroll til toppen