Stjernetræf på Amager

Selvom der var en del utilfredshed med forholdene til løbet i Actioncenter Amager, var der masser af spændende race at kigge på. Mest spændende var det at følge 75 kg klassen med de mange internationale topkørere. I 75 kg klassens finale var der da også kun 3 danskere blandt de 10 finalister.

Vinder af 75 kg klassen blev Kevin Magnussen foran Jules Bianchi og Jean-Phillippe Guignet. Bedste tid: Stoffel Vandoorn: 33,566. Foto: Gokartweb.dk.Der var 66 deltagere i den hårde 75 kg klasse. Med 36 danske deltagere og 30 udenlandske deltagere er det uden sammenligning det danske gokartarrangement med flest udenlandske deltagere, jeg har overværet. En stor præstation af arrangørerne at samle så mange unge topkørere fra karting og formel sporten.Som nævnt indledningsvis var der en del utilfredshed med forholdende – blandt andet at der var for stor forskel på kvaliteten af gokarterne og at lyset i hallen var for dårligt. Nogen mente heller ikke at lodtrækningen om de temmelig uens karter altid skete på bedste vis.

Jeg er sikker på, at en del af kritikken har været berettiget, men man er også nødt til at huske på, at der er tale om race i udlejningskarter, hvor prisen for at deltage kun lige ville kunne dække indkøb af to fordæk til et rigtigt race.Jeg håber at det også i 2010 kan lykkedes at samle en række danske og internationale topkørere til et julearrangement – og at det i 2010 kan blive under lidt bedre forhold, også selvom det så medfører en forhøjelse af prisen for deltagelse – måske kunne bedre forhold for afviklingen også danne grundlag for flere sponsorater til løbet.De 10 Finaledeltagere i 75 kg klassen
De 10 kørere, der klarede sig igennem tidtagning og de indledende heats godt nok til at kvalificere sig til finalen var (i den rækkefølge som de sluttede finalen):Kevin Magnusen (Formel Renault – F3 i 2010)
Jules Bianchi (Formel 3 – GP2, Ferrari Development driver i 2010)
Jean-Philippe Guignet (KF2 – nu race coach)
Norman Nato (KZ2 – Fransk mester 2009)
Nicolaj Møller Madsen (KF2 Tysk Mester 2009)
Frerderic Vervisch (Atlantic Championship USA, tidl. FR og F3)
Jonathan Thonon (KZ1 – World Cup vinder 2007, 2008 og 2009)
Jonas Hansen (KF2)
Alessandro Bressan (KZ1 og KF1 – fabrikskører for Kosmic)
Benjamin Bailly (Formula Academy – F2 i 2010, Belgisk landshold)Mange andre end de 10 ovenstående var hurtige nok til at komme i finalen, og måske var de 10 også heldigere end resten – men set fra min forholdsvis neutrale tilskuerplads synes jeg godt man kan sige, at de 10 i finalen var dem der både var bedst til at udnytte de muligheder, de fik tildelt og samtidig havde det fornødne held (sjovt nok følges held og dygtighed ofte ad). Når man lægger alle tiderne fra de to gruppers tidtagning sammen, så var det kun Jean-Philippe Guignet og Frederic Vervisch som havde tider blandt de 10 hurtigste.

Kevin Magnussen, der vandt løbet startede med 11. hurtigste tid, Jules Bianchi var helt nede som nr. 31 af alle, mens Jean-Phillippe Guignet havde 7. hurtigste tid af alle i tidtagningen.Den 28. december blev der kørt løb for 60 kg klassen og 100 kg klassen med hhv. 26 og 28 deltagere.

Vinderne af 60 kg klassen blev:  1. Kevin Rossel, 2. Alexander A. Lauritsen, 3. Max Klinkby-Silver. Bedste tid: Kevin Rossel 33,666. Foto:Karting i Billeder.

Vinderne af 100 kg klassen blev: 1. Morten Remar, 2. Thomas Vestergaard, 3. Michael Zakrisen. Bedste tid: Michael Zakrisen 34,462. Foto:Karting i Billeder.Du kan se resultater fra løbene i udlejningskart på MyLaps.com.Rotax GrandPrix den 30. decemberDen 30. december blev der kørt race i Rotax karter på den lille bane i Action Center Amager. Vinderne af onsdagens race blev:1. Stoffel Vandoorne2. Michelle Gatting3. Ben CooperDu finder arrangementets hjemmeside på bremerjagten.dk.Her er lidt flere billeder fra løbet – leveret af Karting i Billeder

Scroll til toppen