Sjællandsmesterskabet – 2. afd.

77 deltagere i 9 forskellige klasser, dystede om pokaler og point ved 2. afd. af Sjællandsmesterskab 2011 på Barmosen ved Vordingborg.

Futura ved SM 2 på Barmosen – Foto: ARP Motorsport www.149.dk

I weekenden d. 6.-7. aug. blev 2. afd. i Sjællandsmesterskabet kørte på Barmosen ved Vordingborg.

77 deltagere fordelt på forskellige 9 klasser og som ved 1. afd. af SM, havde de fleste klasser under 10 deltagere – synd at DASU-klasserne ikke kan præstere flere deltagere, men tendensen med få deltager i DASU-klasserne ser desværre ud til at fortsætte.

Lørdagens klasserne var:

  • Cadett Mini (9 deltagere)
  • Cadett Junior (9 deltagere)
  • Rok Junior (8 deltagere)
  • KF3 National (2 deltagere)
  • KZ2 (6 deltagere, hvor af 4 var KZ2 OB)

Søndagens klasser var:

  • Futura (11 deltager hvor af 2 var XL’er)
  • Rok (11 deltagere, hvor af 2 var Heavy)
  • Super Rok (12 deltagere, hvor af 5 var Heavy)
  • KF2 National (9 deltagere, hvor af 8 var OB)

Cadett Mini

C-mini-sm2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Her var der 9 deltagere og klassen var domineret af Noah Watt (#6), som satte tiden i tidtagningen og vandt dagens 3 heat. Frederik Vesti (#4) kørte 2. bedste tid i tidtagningen og kørte 3 x 2. pladser hjem i dagens 3 heat. Joakim Pedersen (#17) fik ikke sat en tid i tidtagningen, men fik kørt sig frem i feltet og sluttede finalen på en 3. plads.

Dagens resultat i Cadett Mini:

  1. Noah Watt
  2. Frederik Vesti
  3. Joakim Pedersen

Cadett Junior

C-junior-sm2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Denne klasse havde 9 deltager og her var det Andreas Jochimsen (#72) der satte sig på løbet ved at sætte tiden i tidtagningen og ved at vinden dagens 3 heats i suveræn stil med ca. 7-9 sek. til nr. 2.

På de næste to pladser i dagens 3 heats var det Jim Jørgensen (#29) og Anders Gajczyk (#6).

Dagens resultat i Cadett Junionr:

  1. Andreas Jochimsen
  2. Jim Jørgensen
  3. Anders Gajczyk

Rok Junior og KF3 national

RokJ-SM2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Rok Junior og KF3 National blev slået sammen da der kun var 2 deltagere i KF3 Nat.

I Rok Junior var det Magnus Ruud Kjær (#22)  der var bedst kørende. I en meget tæt tidtagning satte Magnus Ruud Kjær tiden med kun 0,076 sek. til nr. 2 – de 5 hurtigste i tidtagningen lå alle inden for 0,3 sek.

Kampen om 1. pladsen stod mellem Magnus Ruud Kjær og Tobias Holm (#80). Tobias Holm vandt dagens 1. heat mens Magnus Ruud Kjær vandt dens 2. og 3. heat.

Dagens resultat i Rok Junior:

  1. Magnus Ruud Kjær
  2. Tobias Holm
  3. Casper Pilgaard

KZ2/KZ2 OB

KZ2-SM2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Klassen med de færreste deltagere – kun 2 KZ2 kørere og 4 KZ2 OB. KZ2- køreren Michael Bo Andersen (#145) satte alle konkurrenter på plads ved at sætte tiden i tidtagningen og ved at vinde dagens 3 heat med 13-15 sek. til nr. 2, som var Carina Christensen (#101) – den anden af de 2 KZ2-kører.

I KZ2 Oldboys var det Ove Dalgård Christensen (#33) der satte tiden i tidtagningen. Finalen i OB blev vundet at Michael Kastaniegaard (#133) mens Henrik Højman (#176) kom på 2. pladsen og Ove Dalgård Christensen (#33) på en 3. plads.

Dagens resultat i KZ2/KZ2 OB:

KZ2

  1. Michael Bo Andersen
  2. Carina Christensen

KZ2 OB

  1. Michael Kastaniegaard
  2. Henrik Højman
  3. Ove Dalgård Christensen

_____________________________________________________________________________

Om søndagen regnede det under formiddagens træning og til tidtagningen var det holdt op med at regne og banen begyndte at tørre op, så det var vanskeligt at vurdere, om man skulle satse på sliks eller regndæk til tidtagningen. Nogle satse og kørte ud på sliks, men det viste sig at regndækkene var det rigtige valg. Resten af dagen holdte det tørt.

KF2 National/OB

KF2-SM2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Der var kun en deltager i KF2 Nat. (Nicolai Pedersen -#129) som derfor kørte sammen med KF2 Nat. OB hvor der var 8 deltagere.

I tidtagningen var det Jan Faurschou (#2) der var hurtigste på den våde bane. Han vandt også dagens to førte heat men fik en “DQ” i finalen da kablet til dataloggeren var faldet ud.

Det blev dermed Michael Kastaniegaard (#133) der vandt finalen med Jens Åge Olsen (#3) på 2. pladsen og Rune Andersen (#8) på en 3. plads.

Dagens resultat i KZ2 OB:

  1. Michael Kastaniegaard
  2. Jens Åge Olsen
  3. Rune Andersen

Futua/Futura XL

Fut-SM2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Der var 11 deltager i Futura-klassen hvor af de 2 var XL’er.

I Futura var det den lokale Magnus Petersen (#77)  som satte sig godt og grundigt på toppen. Han kørte hurtigste tid i tidtagningen og vandt dagens 3 heats.

Celine Friis Arp (#149) og Troels Hansen (#64)  kæmpede og de næste 2 podiepladser. Det var Celine der endte med at tage 2. pladsen i dagens finale og Troels kom på 3. pladsen.

Dagens resultat i Futura:

  1. Magnus Petersen
  2. Celine Friis Arp
  3. Troels Hansen

Futura XL:

  1. Morten Gammelby
  2. Kacob Kienitz

Rok Senior/Heavy

ROKsenior-SM2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Der var 9 deltager i Rok Senior og 2 i Rok Senior Heavy.

I Rok Senior var lidt mere spænding om de øverste placeringer.

Kristian Espen Asaa (#2) satte tiden i tidtagningen, men kunne ikke omsætte det til 1. pladser i dagens heats. Her var det Magnus Ruud Kjær (#12) (Vinderen i lørdagens Rok Junior) som tog sejren i dagens 1. heat, mens Alesander Müller (#10) kørte sig til en sejer i dagens 2. heat samt finalen.

Dagens resultat i Rok Senior:

  1. Alesander Müller
  2. Magnus Ruud Kjær
  3. Kristian Espen Asaa

Rok Senior Heavy:

  1. Jacob Pedersen
  2. René Lohmann Jørgensen

Super Rok/Heavy

SuperROK-SM2-2011.jpg

Foto: ARP Motorsport www.149.dk

Weekendens største felt med 12 deltagere – 7 i Super Rok og 5 i Super Rok Heavy.

I Super Rok var det Victor Radsted (#80) der satte tiden i tidtagningen, men han fik ikke lov til at løbe med sejren, for dagens 2 første heats blev vundet at Andreas Friis Larsen (#43) mens Casper Brynnum (#63) kørte sig til en kneben sejr i dagens finale.

Jimmy Johansen var den hurtigste i Heavy-klassen, hvor han satte tide i tidtagningen og vandt dagens finale.

Dagens resultat i Super Rok:

  1. Casper Brynnum
  2. Andreas Friis Larsen
  3. Victor Radsted

Super Rok Heavy:

  1. Jimmy Johansen
  2. Mike Barny
  3. Hugo Jensen

3. afd. I SM køres den første weekend i september (d. 3.-4.) på Københavns Gokartbane.

Du kan se alle resultater på Mylaps.com (lørdag)

Du kan se alle resultater på Mylaps.com (søndag)

Scroll til toppen