Christian Sørensen viceverdensmester i KF2

Fra venstre ses Christian Sørensen, Loris Spinelli og Antonio Giovinazzi. Foto: CIK/KSP

KF2

Det har virkelig været en forrygende VM-weekend for den danske mester Christian Sørensen. Efter en god tidtagning med efterfølgende gode heats, skulle han starte pre-finalen fra fjerde startposition, og her sluttede han som syver. Det betød også en startplacering som syver i finalen. Her var han helt suveræn og kom hurtigt frem i feltet og lagde som treer i det meste af finalen. Med kun to omgange igen var han så tæt på Giovinazzi på tredjepladsen, at det kun var et spørgsmål om at komme forbi. Med en elegant overhaling kommer han op på andenpladsen og denne plads holder han i mål. Dette sikrer den hurtige Tony Kart-kører en sølvmedalje til dette års VM i KF2. Dette fuldender også den succesfulde sæson Christian Sørensen har haft som rookie i KF2 klassen indtil nu.

Michelle Gatting har også været helt suveræn i weekenden. I finalen startede hun som 10’er og her var hun rigtig godt med. Efter få omgange var hun oppe som firer lige bag sin landsmand Christian Sørensen. Her lagde hun sikkert, og havde uheldet ikke ramt hende, var det helt sikkert også blevet til en podieplacering. Det var motoren som satte hende ud af spillet kun få omgange før målflaget.

En anden uheldig dansker i finalen var Nicolaj Møller Madsen. Sidste års VM-treer har haft en suveræn weekend med masser af top tre placeringer. I pre-finalen viste han virkelig sin styrke, og kørte sig med masser af overskud fra 17. startposition og helt frem på fjerdepladsen. Dette skete på kun to omgange, og da målflaget blev givet, var Møller Madsen den fjerde der kørte over stregen. Dette gav også en startplacering som firer i finalen, men da starten skulle gå ville karten ikke komme i gang, og da han endelig fik gang i karten er feltet så langt foran ham, at han ikke kan nå op på sin placering. Det lykkedes ham dog at få kørt sig op igennem feltet, men må altså efterfølgende udgå.

Andreas S. Hansen var også ramt af sort uheld og havde altså både en dårlig pre-finale og finale. Her udgår han fra pga. motorproblemer. Max Klinkby-Silver sluttede på en 15. plads, og Kasper Larsen på en 19. plads i finalen.

Verdensmesteren i KF2 blev Loris Spinelli.

Top 3 VM (KF2):

  1. Loris Spinelli
  2. Christian Sørensen
  3. Antonio Giovinazzi

start-kf3_620x243.jpg
Her ses en af de mange KF3 starter. Foto: KSP

KF3

I KF3 var danskerne også ramt af en smule uheld. Her gik det dog bedst for Nicklas Nielsen. Efter en udgået pre-finale, lykkedes det ham at komme tilbage i finalen hvor han helt fænomenalt kører sig fra 31. startposition og frem til en flot top 10 placering som nummer ni.

Nicolai Sylvest havde en rigtig møgslutning på weekenden især efter at have vist god fart. I pre-finalen slutter han på en 15. plads, men efter en dommerkendelse bliver han udelukket for påkørsel. Dette betød, som noget nyt også, at han blev udelukket fra finalen. Slavko Ivanovic sluttede finalen af på en 21. plads, men ser ellers ud til at have fundet sig rigtig godt til rette i sin DR kart.

Verdensmesteren i KF3 blev Charles Leclerc.

Top 3 VM (KF3):

  1. Charles Leclerc
  2. Callan O’keeffe
  3. Harrison Scott

Alle resultater kan ses her.

For en ordens skyld skal det præciseres, at der kun køres officielt CIK Verdensmesterskab for KF1 og U18 klasserne. For KF2 og KF3 er den officielle betegnelse for løbene CIK World Cup. (Red.).

Scroll til toppen