1. GW: Hvordan og hvornår kom du i gang med gokart?
CS: Jeg begyndte at køre Gokart da jeg var 7 år. Jeg startede fordi min storebror, Bo, var begyndt at køre cadetti. I starten kørte jeg rundt om en sø på den bagerste del af Skærbæk banen.
2. GW: Hvordan forbereder du dig op til et løb?
CS: Op til løbet prøver jeg at holde mig i god form. Selve weekenden prøver jeg at holde 100% fokus på løbet. Når jeg sidder i Gokarten og venter på at vi skal køre ud på opvarmningsomgangen sidder jeg og taler mig selv op til løbet, samtidig med at jeg prøver at forstille mig starten, og hvordan jeg kommer bedst mulig fra den.
3. GW: Fortæl om dit bedste løb nogensinde?
CS: World Cup var selvfølgelig et af de bedre 🙂 Men jeg har også haft mange andre gode løb for eksempel sidste år til Tysk mesterskab i Ampfing hvor jeg var hurtigst i tidtagningen, alle mine heat, Pre Finalen og Finalen. Jeg har aldrig prøvet før at havde så meget overskud som jeg havde den weekend. Hver gang jeg satte mig i karten vidste jeg at jeg kunne gøre forskellen, det var en speciel og rigtig god følelse.
4. GW: Du har haft en fantastisk sæson – hvad skyldes dette?
CS: Jeg har haft et godt team og det meste af sæsonen har min Vortex morter været blandt i allerbedste i feltet. Jeg syntes dog godt jeg kunne havde haft en noget bedre sæson, jeg har mange gange haft farten til top 5, men hvor jeg lige har manglet det sidste held.
5. GW: Du sluttede 2’er til World Cup i KF2 – fortæl om løbet?
CS: Jeg startede med at være nummer 7 i 1. træning og blev ved med at finde mere og mere fart. Jeg fik en fin tidtagning og endte som nummer 6. Jeg havde problemer med starterne hele weekenden hvilket betød at jeg i alle heatene faldt ned til 6-10 efter starten og derefter måtte kæmpe mig tilbage. Jeg satte hurtigst tid i 2 af mine 5 heats og endte med placeringerne 3,4,6,3,2 hvilket betød at jeg skulle starte nummer 4 i pre finalen. I pre finalen faldt jeg ned som nummer 9 i starten men fik kørt mig frem til nummer 7, jeg kørte samtidig 2. hurtigst tid så jeg vidste jeg havde farten inden finalen. I finalen fik jeg en ok start og holdte min 7. plads, og omgang efter omgang kom jeg tættere på de forreste og med 2 omgange igen lå jeg nummer 3 med omkring 1 sekund op til nummer 2. Jeg havde sådan set affundet mig med at jeg nok ikke ville indhente ham, men så lavede han 3 fej på samme omgang så da vi kørte ud på sidste omgang lå jeg få meter efter ham, og kunne derfor bremse forbi ham forenden af langsiden. Jeg holdte ham bag mig resten af omgangen og blev nummer 2 hvilket var en stor forløsning på en ellers dårlig sæson.
6. GW: Hvordan er det at køre ved Tonykart’s fabriksteam?
CS: Det er helt sikkert anderledes at køre for et fabriks team i forhold til et privat team. De vil altid vide hvor du er, og skal helst være i teltet hele tiden. Desuden analysere vi hver test inde ved Tony Kart (med PI) for at se hvor jeg taber tid i forhold til mine team kammerater og også for at se om det vi testede rent faktisk var hurtigere fordi karten eller motoren kørte bedre og ikke bare fordi jeg kørte en bedre omgang.
7. GW: Hvad er dit mål som racerkører?
CS: Det ville være fedt hvis man kunne ende med at leve af at køre motorsport, men ellers tager jeg bare et år afgangen, og har det sjovt så længe det vare.
8. GW: Kan du allerede nu afsløre planerne for næste sæson?
CS: Vi arbejder med lidt forskellige muligheder, men jeg håber på at køre endnu et år i gokart enten KF2 eller KF1.
9. GW: Hvor ser vi Christian Sørensen i fremtiden?
CS: På et eller andet tidspunkt skal jeg ud og køre noget formelbil, og så må vi se hvor det fører hen, men hvis alt går vel kommer jeg til at køre motorsport mange år i nu.
10. GW: Et godt råd til kørere som vil prøve talentet af i udlandet?
CS: Prøv det ! Man lære ikke noget af at ligge at vinde alt hjemme i Danmark, det gælder om at komme ud til de store løb og prøve talentet af. Selvfølgelig vil man få nogle klø til at starte med, det gjorde jeg også selv, men hvis man kæmper hårdt og går 100% ind for det lærer man hurtigt utrolig meget af at køre sammen (og mod) verdens bedste. Da jeg selv startede med at køre KF3 i udlandet manglede jeg 1 sekund, men lidt efter lidt kom jeg tættere på de forreste og allerede i slutningen af min første sæson kunne jeg følge med de allerbedste.
Gokartweb.dk takker Christian for interviewet og ønsker ham held og lykke fremover.