Efter mange overvejelser laver vi også i 2013 en undersøgelse om kørernes planer for den kommende sæson. Som noget nyt kan du (hvis du vil) oplyse dit licensnummer sammen med dine svar.
I årets analyse kan du svare på, hvilke klasser og løbsserier, du skal køre i 2013. Du kan også give din mening til kende om den planlagte løbskalender.
KLIK HER FOR AT SVARE PÅ SPØRGESKEMAETHUSK AT DELE LINKE TIL SPØRGESKEMAET, så vi får så mange svar som muligt.
Du kan kopiere linket til spørgeskemaet nedenfor:
http://www.surveygizmo.co.uk/s3/1144732/Hvad-skal-du-i-2013
Hvad skal vi med denne form for undersøgelser?
Der er meget delte meninger om værdien af denne form for online undersøgelser – da vi jo ikke kan kontrollere hvem der svarer, og hvor mange gange den samme person svarer.
Derfor har vi i år gjort det muligt at indtaste sit DASU licensnummer sammen med den e-mail, man har registreret på dasu.dk. Derved kan vi lave en selvstændig statistik for de der har givet disse oplysninger – og hvis KU vil bruge undersøgelsen til noget, så kan de få data udleveret og kontrollere licensnumre og e-mails, så de kun forholder sig til svar fra gyldige licensnumre med matchende e-mail adresser.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har foreslået KU at de hvert år laver en større spørgeskemaundersøgelse blandt alle med kartinglicens – og at adgangen til denne undersøgelse kun kan ske enten via login på dasu.dk eller via e-mail sendt fra DASU. Jeg har også tilbudt at hjælpe med at gennemføre denne.
Selvom disse input burde komme gennem medlemmernes aktive deltagelse i deres respektive klubbers aktiviteter, så mener jeg ikke at denne form for demokrati via klubberne fungerer optimalt i dag.
En årlig undersøgelse, hvor kun DASU medlemmer med kartlicens kan svare kunne bruges både til at evaluere den forgangne sæson og give vigtige input til planlægningen af den kommende sæson (især hvis undersøgelsen blev gennemført hvert år i september/oktober).