Den belgiske kører Thierry Delre sikrede Bremerkart en topplacering ved første afdeling af X30 Euro Challenge i Mariembourg.
Foto: Tino Cacopardo
Den første afdeling af X30 Euro Challenge blev i weekenden kørt i Mariemborg Belgien. Her blev der kørt masser af race i klasserne X30 Junior, Senior, Master og Shifter, hvor i alt 135 kørere var til start.
I shifterklassen deltog de to danskerne, Morten Dehn og Thomas Duus. I Senior-klassen deltog Frederik Dupond. Det blev dog ikke til nogen topresultater for nogle af de ovennævne danskere, men derimod opnåede Bremer kart stor succes til løbet. Belgiske Thierry Delre satte nemlig sin Bremer-kart på poleposition efter tidtagningen. Det blev også til nogle gode indledende heats, og endeligt lykkedes det Delre at vinde den første afdeling af serien i Shifterklassen.
– Det er super fedt at Delré beviser at Bremerkart også kan være med når det gælder internationalt, og så lige på den bane hvor jeg mistede VM på sidste omgang, i sidste sving i 1999, fortæller Ronnie Bremer.
Efter første afdeling ser top 3 stillingen for de respektive klasser således ud:
Top 3 X30 Junior | Top 3 X30 Senior |
1. Benjamin Lessennes 2. Charles Machado 3. Matteo Raspatelli | 1. Vincent Fraisse 2. Francois Becamel 3. Laurent Absolonne |
Top 3 X30 Master | Top 3 X30 Shifter |
1. Nicolas Duchateau 2. Frederic Blin 3. Thierry Raccamier | 1. Thierry Delre 2. Nicky Moris 3. Mike Halder |