Dansk Super Kart 1+2 i København

To succesfulde afdelinger af Dansk Super Kart blev afholdt på Københavns Gokartbane i weekenden. Vejret holdt tørt, og der blev kørt en masse godt ræs.

Her ses en af starterne i KF Junior med Daniel Lundgaard #8 på pole position & Dennis Mathiesen #89 som 2’er. Foto: Motorsporten.dk.

De første to afdelinger af Dansk Super Kart blev i weekenden, d. 13. – 14. April skudt igang i København. Op mod 100 kørere var til start i de forskellige klasser: Cadett Mini, Cadett Junior, KF Junior, KF og KZ.

Afviklingen:

Reglement 6 pkt. 66.201
Dansk Super Kart for Cadett Mini og Cadett Junior, KF Junior, KF og KZ afvikles som 6 weekendarrangementer. Hvert weekendarrangement udgør beregningsmæssigt to afdelinger, en afdeling lørdag og en afdeling søndag. Det giver således i alt 12 afdelinger.

DIF mesterskabet afholdes over 6 weekender sammen med Dansk Super Kart. Der køres 12 finaler, der beregningsmæssigt udgør 14 stk., da den sidste weekend tæller dobbelt d.v.s. der kan opnås max. 400 point for sidste weekend. Der må fratrækkes 4 finaler.

Cadett Mini: 12 kørere

Her var det Marcus Mose der var den dominerende figur weekenden igennem. Både lørdag og søndag blev der kørt flot og stabil kørsel fra hans side, og dermed blev det også til sejren begge dage.

Marcusmose_Cadett_DSK_Gw.jpg
Suveræne Marcus Mose tog begge sejre i Cadett Mini både lørdag og søndag. Foto: Motorsporten.dk.

Cadett Junior “DASU Junior Cup”: 26 kørere

DASU Junior Cup rummede alle dem som der i øjeblikket bliver satset på rent udviklingsmæssigt. Det er her den nye talentmasse forhåbentlig skal afstamme fra. Der blev kørt enormt flot, og meget tæt ræs i denne klasse. Christian Lundgaard var frontfigur, men fik altså skarp konkurrence af især Noah Watt og Marcus Bay Lange. Der blev kæmpet nogle flotte og fair kampe up-front, og lørdag løb Christian Lundgaard med sejren. Søndag var det Noah Watt der vandt, men han fik senere taget sin sejr fra sig med 3 sekunders tidstraf. Dermed endte Lundgaard med at score maximumpoint i de to første afdelinger.

Lundgaard_Cadett_DSK_GW.jpg
Christian Lundgaard #5, med Noah Watt #6 og Marcus Bay Lange #14 bag sig. Foto: Motorsporten.dk

Noah Watt og Macus Bay Lange havde mange gode og fair kampe. Imponerende at se hvor flot og respektfuldt race der bliver kørt i denne klasse.

Watt_Lange_Jr_DSK_GW.jpg
Der blev kørt rigtig godt ræs bl.a. mellem Noah Watt og Marcus Bay Lange. Foto: Motorsporten.dk

KF Junior: 19 kørere

I stjerneklassen KF Junior deltog 19 kørere. Daniel Lundgaard fik vist hvilken stabil kører han er, og han var mildest talt urørlig hele weekenden. Både lørdag og søndag vandt Daniel Lundgaard finalen.

DanieLundgaard_DSK_GW.jpg
Daniel Lundgaard #8 der tog sejren begge dage i KF Junior. Foto: Motorsporten.dk

KF: 12 kørere

Alexander Müller kørte i KF klassen fra de stort set hele flokken. Han førte begge finaler begge dage, men udgik ligeledes begge gange fra sin førerposition. Lørdag var det den dygtige kører Alexander Lindberg der vandt. Om søndagen tog Müller starten, og Lindberg røg i noget tumult og var helt af banen. Alligevel formår han at komme igang igen og køre sig hele vejen op igennem feltet på en andenplads – som senere blev til en førsteplads efter Müllers exit. Senere fik Lindberg dog en straf på 3 sekunder, hvilket gav Magnus Ruud Kjær sejren.

Start_KF_GW.jpg
Her ses bl.a. Alexander Lindberg #38 der vendte stærkt tilbage i weekenden. Foto: Motorsporten.dk

Müller kørte rigtig stærkt, og gjorde det rigtig godt. Danskeren var bl.a. sidste år i Tyskland for at prøve kræfter med det tyske mesterskab, hvor han også gjorde det rigtig godt. Desværre lykkedes det ham ikke at få nogle pokaler med hjem denne weekend, til trods for at han førte begge finaler lørdag og søndag.

Müller_KZ_Finale_GW.jpg
Alexander Müller #4 kørte helt suverænt, men udgik desværre fra begge finaler fra førerpositionen pga. motordefekt. Foto: Motorsporten.dk

KZ + KZ XL: 27 kørere

Helt eminemt var det at se 27 karter drøne rundt på Københavns Gokartbane. Her var det Toke Christensen der var guld-drengen. Han vandt begge dage overlegent i KZ klassen. Ove Dalgård Christensen vandt begge dage i KZ XL klassen.

Toke_KZ_DSK_GW.jpg
Toke Christensen #28 tog sejren både lørdag og søndag. Foto: Motorsporten.dk

Alle resultater kan findes her.

De næste to afdelinger for DSK er om kun 2 uger i Rødby d. 27. – 28. April.

Scroll til toppen