WSK Super Masters starter i Sarno

200 kørere er klart til WSK Super Masters, heraf stiller de fire danskere Kevin Rossel, Nicklas Nielsen, Christian Sørensen & Andreas Hansen til start.

På fotoet ses de danske kørere til Winter Cup, som blev kørt først på året i Lonato. KSP.fr.

Standarden holdes højt i dette års WSK. Til de første to afdelinger af WSK Champions Cup, der netop er afsluttet på La Conca, deltog over 200 kørere. Denne stime fortsætter sine flotte takter når 200 kørere, fordelt på klasserne KF Junior, KF, KZ og 60 Mini, stiller til start til sæsonens første afdeling af WSK Super Masters. WSK Super Master Series køres over tre afdelinger på henholdsvis Sarno, 7 Laghi og La Conca. I den kommende weekend d. 21. – 23. Marts gælder det altså den første afdeling som køres på Sarno nær Napoli i Italien.

Kevin Rossel, Nicklas Nielsen, Christian Sørensen & Andreas Hansen er de trofaste danske deltagere i WSK serien, som selvfølgelig også kører med i WSK Super Master Series. Her kæmper de sammen med verdens bedste og største teams om titlen som årets WSK-champion. Danskerne har allerede nu vist, at de allesammen har muligheden for at blande sig i toppen, og vil være blandt topduellanterne til titlerne i år, så der er ikke andet at sige end “hold på gutter!”.

Banen
Sarno er bane de fleste vil huske for vulkanen. Verdens farligste vulkan Vesuv ligger nemlig til frit udsyn fra banen. Banen er 1699m lang, og har en bredde på 8-10m. Temperaturen forventes i weekenden at ligge på ca. de 20 grader og holde helt tørt. De 20 grader er helt klart i den “lavere” ende, for når der køres på Sarno er man vant til temperaturer på op til 40 grader. Banen er kort sagt kendt for at have meget langside, altid varmt, masser af greb og teknisk svær!

Skærmbillede 2014-03-19 kl. 13.31.18.png
Sarno-banen inkl. sektorer.

Torsdag: Fri træning
Fredag: Kvalifikation fra kl. 16:20
Lørdag: Heatstart 10:30
Søndag: Prefinaler fra kl. 10:40 og finaler fra kl. 14:30.

Hele tidsplanen findes her.

LiveTIMING her fra fredag.

LiveSTREAMING her.

Scroll til toppen