Der blev kørt tæt og spændende race i Cadett Junior. Benjamin Frislund er i front af mesterskabet.
Et flot felt på 20 kørere i Cadett Junior leverede endnu et topbrag da 3. og 4. afdeling af Dansk Super Kart blev kørt i Vojens. Benjamin Frislund Mikkelsen der virkelig har fået startet sin sæson flot ud, leverede endnu engang nogle flotte og selvsikre resultater, og er fortsat i front af mesterskabet.
I lørdagens tidtagning var det Andreas Falch der satte hurtigste tid foran Rasmus Bradal og Mads Riis. Dagens første heat blev vundet af Mads Riis foran en hurtig Lucas Sommerlund og Andreas Falch. Andet heat vandt polesitter Andreas Falch et sekund foran Benjamin Frislund, mens Mads Riis blev treer. Da dagens store finale skulle stå, var der altså om nogen rigtig mange bud på en potentiel vinder. Der blev kørt rigtig flot og tæt race af Juniorerne, og det var altså Benjamin Frislund der kunne køre endnu en flot sejr hjem. Hans 3. tredje sejr i streg ud af 3 mulige.
Top 3 finale, Cadett Junior (3. afdeling)
1. Benjamin Frislund
2. Mads Riis
3. Andreas Falch
Den mesterskabsførende Benjamin Frislund der altid giver alt hvad han har. Foto: Janni Storm
Til søndagens tidtagning var det Benjamin Frislund der var hurtigst. Denne gang foran Bastian Buus og Rasmus Bradal. Den rækkefølge gjorde sig også gældende for dagens første heat. Andet heat vandt Andreas Falch foran Frislund og Markus Sandell Matthiesen. Dermed tegnede finalen endnu engang til at blive en spændende affærre med mange mulige kandidater!
Finalen blev også noget af et brag. Stort set hele finalen så det ud til at Benjamin Frislund skulle tage sæsonens fjerde DSK-sejr, men på sidste omgang var det altså en meget sulten Andreas Falch der tog føringen. Dermed kørte en jublende Falch sin første sejr hjem i Dansk Super Kart-regi.
Top 3 finale, Cadett Junior (4. afdeling)
1. Andreas Falch
2. Mads Riis
3. Benjamin Frislund
Andreas Falch jublede over målstregen. Foto: Janni Storm
Alle resultater kan findes her.
De samlede mesterskabsstillinger findes her.
Benjamin Frislund er nu i front af Dansk Super Kart stillingen med 181 point, mens Andreas Falch på andenpladsen har 141 point og Lucas Sommerlund treer med 108 point.