Sommerlund og Falch sejrede i Rødby

Cadett Junior-feltet sikrede noget af weekendens tætteste og fedeste race. Sommerlund og Falch tog hver deres sejr ved hhv. 7. og 8. afdeling af Dansk Super Kart.

Her ses Lucas Fræs Sommerlund #63 i front, foran Victor Majgaard #20.

Cadett Junior feltet var på 18 kørere til sæsonens 7. og 8. afdeling i Rødby. Weekenden bød på perfekt racevejr, så imens omgivelserne var nær perfekte, var det kun op til kørerne at levere noget godt ræs. Og det gjorde de – i høj grad. Det kan faktisk ikke understreges nok, hvor godt Cadett Junior-feltet er blevet. Der bliver kørt tæt og fair race som er med til at udvikle alle kørerne i feltet, og hvilket også gør det til en fornøjelse at se på som tilskuer.

I lørdagens kvalifikation var det Lucas Fræs Sommerlund der var hurtigste mand på tiden 36.915. Toer på tiden var Victor Majgaard godt 00.140 fra Sommerlunds hurtigste tid, mens Andreas Falch var tredjehurtigst. De tre kørere var også dem som gjorde sig mest gældende resten af lørdagen. Lucas Sommerlund løb med sejren i begge heats, samt finalen – og kunne altså afslutte en perfekt lørdag med at vinde alt og være hurtigst i kvalifikationen. I finalen kom Victor Majgaard ind på en 2. plads, mens Rasmus Bradal kørte en flot 3. plads hjem.

Top 3 finale, lørdag (7. afdeling)

1. Lucas Sommerlund
2. Victor Majgaard
3. Rasmus Bradal

Falch_Sommerlund.JPG
Andreas Falch #27 vandt søndagens finale tæt forfulgt af Lucas Fræs Sommerlund #63.

I søndagens kvalifikation fortsatte Sommerlund de suveræne takter. Han var igen hurtigst i kvalifikationen, denne gang 00.046 foran Kevin Brandsborg som var andenhurtigst, mens den mesterskabsførende Benjamin Frislund Mikkelsen var tredjehurtigst. I søndagens første heat var det Benjamin F. Mikkelsen der løb med sejren, mens det i andet heat igen var Sommerlund der opnåede det bedste resultat. Finalen skulle vise sig at blive en virkelig gyser! Meeen, Cadett Junior-feltet leverer gang på gang noget flot og tæt race og søndagens finale var selvfølgelig ingen undtagelse.

Lucas Sommerlund kom bedst fra start fra 3. startplacering – mens Benjamin Frislund Mikkelsen fra poleposition fightede godt. Benjamin Mikkelsen fik nemlig en rigtig hård start, men formåede alligevel at holde hovedet højt og komme sikkert igennem. På første omgang røg han ned på en 12. plads efter en masse skubberi. Herfra lykkedes det ham at køre placeringer hjem på hver eneste omgang og ende finalen på en 4. plads. I front er det hele finalen Lucas Sommerlund og Andreas Falch der har nogle gode kampe. I sidste ende tral Falch det længste strå, og kørte først over målstregen med Sommerlund tæt bag sig på andenpladsen. Rasmus Bradal sikrede sig endnu engang en flot 3. plads, og kunne dermed tage nogle gode point til mesterskabet.

Top 3 finale søndag (8. afdeling)

1. Andreas Falch
2. Lucas Sommerlund
3. Rasmus Bradal

Alle resultater kan findes på MyLaps her.

Det er Benjamin Frislund Mikkelsen der er i front af DSK-mesterskabet, mens Andreas Falch ligger toer og Rasmus Bradal treer. Stillingen kan ses her. I Junior Cuppen er det dog Lucas Fræs Sommerlund som er i front med 28 point ned til Andreas Falch som er toer og Victor Majgaard der er treer. Junior Cup stillingen kan ses her.

Næste løb køres i Thy d. 22. – 24. August, hvor det netop gælder 9. og 10. afdeling af Dansk Super Kart.

Scroll til toppen