Danskerne var i topform i Kristianstad

Nogle af danskerne samlet inden finalerne blev skudt igang. Foto: Janni Storm

Det blev et hæsblæsende EM i Kristianstad, specielt set med danske øjne. Christian Lundgaard leverede et topresultat i KFJ – et topresultat der senere er blevet fjernet grundet 10 sekunders tidsstraf til danskeren.

Det blev et hæsblæsende EM i Kristianstad, specielt set med danske øjne. Christian Lundgaard leverede et topresultat i KFJ – et topresultat der senere er blevet fjernet grundet 10 sekunders tidsstraf til danskeren. Selvom resultatet er blevet annulleret, så kan man på ingen måder tage fra danskeren, at han kæmpede bravt og særdeles flot om sejren i finalen.

KFJ: Ud af 5 danskere kom 4 i finalen!

Med 5 danskere til start i klassen, er det ganske flot af 4 af dem nåede til finalerne. I fredagens kvalifikation blev der virkelig kæmpet mod kombinationen dæk, asfalt og temperaturer. Sagt på en anden måde, hvis der skulle køres en hurtig omgang skulle det ske på 1. eller 2. omgang! Det blev Juan Correa der i sin Energy satte poleposition. Julius Lassen var 7’er på tiden, mens Jonas Nielsen var 11’er, Christian Lundgaard 19’er, Cato Poulsen 30’er og Casper Røes 34’er.

Se resultatet af kvalifikationen her.

Efterfølgende skulle der køres 5 indledende heats. Disse skulle udgøre startplaceringerne til de to prefinaler. Igen var det Juan Correa der var bedst – han vandt alle 5 heats. De danske drenge derimod havde nogle virkelig hårde heats. Casper Røes blev hhv. 15, 7, 10, 5 og 10. Jonas Nielsen blev 3, 5, 13, 23 og 10 mens Christian Lundgaard blev 7, 24, 18, 5 og 5. En af dem det virkelig så svært ud for, var Julius Lassen. Selvom han havde nogle virkelig flotte heats hvor han blev 2’er og 3’er, så havde han også to 24. pladser, samt en diskvalifikation fra en andenplads, dette grundet undervægt. Efter heatsene var han helt nede som samlet 52’er – som også betød at han virkelig skulle køre til for at ende i top 17 i prefinalen. Cato Poulsen havde også nogle uheldige heats, hvor han bl.a. blev 12, 9, 23, 23 og 25. Han var plaget af afkørsler samt motordefekt som gjorde at han havde tre dårlige heats.

KFJ_TRAVISANUTTO_KSP_4793.jpg
Lorenzo Travisanutto, foto: CIK FIA

Prefinalen blev noget af en nervepirrende affærre. Det er ingen hemmelighed at der bliver kørt om hvert eneste placering i dette heat! Det betyder også ofte nogle ret voldsomme crashes og hårde kampe. Alligevel overlevede 4 danske kørere – Christian Lundgaard med det bedste udgangspunkt, da han skulle starte 5’er i finalen. Jonas Nielsen skulle starte 16’er, Casper Røes 18’er og Julius Lassen havde lige fået sneget sig med og skulle starte 30’er i det 34-mands store felt. Cato Poulsen gik ikke videre. Til trods for at han fik en OK start i prefinalen, fik han allerede i sving 1 et hårdt skub bagi og fik mekanisk defekt som gjorde at han altså måtte udgå fra sin prefinale.

Finalen blev noget som de fleste danske tilskuere vil huske i lang tid. Christian Lundgaard der startede fra 5. startplacering fik nemlig en drømmestart hvor han kom ud som 3’er. På anden omgang kunne han placere sig i front af feltet, og denne føring holdte i 20 omgange indtil “last lap”-skiltet kom ud. Herefter måtte danskeren se sig slået af Lorenzo Travisanutto (PCR) – hvilket altsammen skabte en smule kaos i feltet. Lundgaard måtte en tur indover græsset to gange for at undgå crashes – ture som senere har kostet ham pokalen. Dog nåede Christian at blive hyldet på podiet foran de mange danske tilskuere der var taget turen til det svenske. En velfortjent hyldest til en viljestærk dansk kører der virkelig fik vist sit værd! Selvom pokalen er blevet taget fra ham, må det også konstateres at ingen kan tage fra ham at han leverede et solidt resultat som betyder at vi roligt kan regne med at de danske topresultater ikke er ovre endnu. Udover en flot finale fra Christian Lundgaard, så leverede Julius Lassen også en fanstastisk præstation. Han kørte sig fra 30. pladsen og hele vejen op på 8. pladsen. Dvs. han formåede at køre hele 22 placeringer hjem på de 21 omgange finalen varede! Meget imponerende kørsel fra danskeren. Det er også værd at nævne, at de garvede kørere fra Ricky Flynn – heraf Max Fewtrell og den mesterskabsførende Enaam Ahmed fik snakket en del om den “ukendte dansker”. I krogene blev der hvertfald hvisket om “who is Julius Lassen”, efter han både kørte hurtige tider, flotte heats og kanon avancement i finalen. Så der er ingen tvivl om, at den danske Lassen har gjort sig stort bemærket i international karting – også blandt de tunge drenge! For at understrege sin præstation kørte Lassen også den hurtigste omgangstid i finalen.

Casper Røes Andersen og Jonas Nielsen sluttede begge udenfor top 20. De to var virkelig ramt af det ene uheld efter det andet i finalen. Røes havde flere påkørsler, og det samme gjorde sig gældende for Jonas som endte med en skæv ramme der derfor ikke kørte optimalt.

Podie_Kristianstad_EM.JPG
Danske Christian Lundgaard på podiet, men en tidsstraf har senere kostet ham pokalen. Dette har senere rykket Tony Kart-køreren Mick Junior op på tredjepladsen mens Bard Verkroost avancerer til 2. pladsen. Foto: Janni Storm

Kristianstad og deres store flotte kartinganlæg var altså vært for 3. afdeling af KF Junior EM, mens det var den sidste afdeling for KZ og KZ2. Danmark var godt repræsenteret med i alt 13 danske kørere i de tre klasser – kun overgået af lande som Sverige, Finland, England og Rusland. Sverige havde hele 31 deltagere med, men kun en enkelt svensker nåede podiet – nemlig Douglas Lundberg der vandt i KZ2.

Den mesterskabsførende Enaam Ahmed havde en rigtig dårlig weekend, men kan brøste sig af, at han stadig fører den samlede EM-stilling med 5 point foran Daniel Ticktum.

Alle resultater kan hentes her.

Den næste og sidste EM-afdeling for KFJ køres sammen i England på PF International. Det sker den 28. – 31. August hvor det også gælder den sidste og afgørende afdeling for KF, hvor bl.a. Nicklas Nielsen fører med 9 point ned til Callum Ilott.

Se hele finalen på Youtube her.

Scroll til toppen