Mickey havde en forrygende weekend i Søndersø, hvor han tog finalesejren begge dage. Lucas Svensson tog mesterskabstitlerne i to af klasserne, mens Viktor Poulsen vandt Mini Cuppen.
Da sæsonens sidste to afdelinger af Dansk Super Kart skulle køres, blev det med en selvsikker Mickey Magnussen i front. Mickey Magnussen havde stort set en perfekt weekend, hvor han virkelig fik vist hvad klassen kan forvente af ham i fremtiden. Den unge kører vandt weekendens begge finaler, begge gange foran Lucas Svensson og Rune Kaarsberg.
Se alle resultaterne fra weekenden her.
Søndagens finale-podie i Dansk Super Kart.
Lucas Toft Svensson havde en weekend hvor han kæmpede en smule. “Weekenden var en af de weekender, hvor vi konstant manglede fart og overskud. Vi prøvede mange forskellige ting, dog uden at det ændrede det store. Der er ingen tvivl om, at dækkene denne weekend bar en stor del af ansvaret, men det var vi ikke ene om, at bøvle med.
Vi formåede på trods af den manglende fart at køre en 3. og 2. plads hjem i finalerne.” Fortæller Svensson på sin FB-side.
Men manglen på overskud betød dog ikke det store for Svensson. Han kunne nemlig sikkert køre mesterskaberne hjem. Dermed er han nu både Dansk Super Kart-mester samt DASU mester, som også betegnes som det uofficielle Danmarksmesterskab.
DASU mesterskabet top 3, med Rune Kaarsberg på andenpladsen og Julie Friis på tredjepladsen.
Viktor Poulsen har haft en flot sæson i Cadett Mini og blev tidligere på sæsonen mester i Mini Cuppen.
Kort opsummeret har Cadett Mini-feltet været en fornøjelse at følge i år. Feltet har fået en masse nye rigtig dygtige kørere, og feltet rummer et stort potentiale. Interessant er det også at se flere piger i sporten. De to faste piger i feltet Julie Friis og Ida H. Christiansen har begge været oppe og markere sig på podiet.
DASU MINI CUP mesterskabsstillingen.