I weekenden d. 20-22 august blev Danmarksmestrene 2021 kåret i 6 forskellige klasser, da der blev kørt DM i Thy. I Cadett Mini var det Marc Alexander Reistrup, der løb med sejren. Danmarksmester titlen kommer i kølvandet på en forrygende sæson for den kun 9-årige Marc, som også har vundet de to DSK afdelinger, der er blevet kørt.
Flot kørsel hele vejen
Der var endnu engang ikke en finger at sætte på den flotte kørsel leveret af Marc: Hurtigste tid i tidtagningen og sejr i alle heats! Det lykkedes dog Matteis Stigsen, at sætte den hurtigste tid i prefinalen og dermed lægge billet ind på kampen om titlen.
Tæt kamp om titlen
Og der blev kamp om titlen! Cadett Mini finalen bød på nervepirrende race, hvor der var tæt kamp mellem Marc og Matteis: Matteis indtog flere gange forreste position, men det lykkedes til sidst Marc at tage førstepladsen tilbage og køre forrest over stregen – med Matteis lige i hælene blot 2 tiendedele efter. Resten af feltet kom i mål lidt efter og Sigurd Stubberup kunne gøre Marc og Matteis selskab på podiet som 3’er.
Marc kunne altså stille sig øverst på podiet og kalde sig Danmarksmester 2021 i Cadett Mini! Matteis Stigsen tog et flot og velfortjent andet trin på podiet samt titlen som vicedanmarksmester, mens Sigurd Stubberup gjorde dem selskab på det nederste trin.
Cadett Mini top-5:
- Marc Alexander Reistrup
- Matteis Stigsen
- Sigurd Stubberup
- Alexander Holmen
- Leeroy Malmross
Se alle weekendens resultater på SpeedHive.
Det var en følelsesladet Marc, der kom ud efter finalen – forståeligt taget det spændende race i betragtning! Se et udvalg af billeder herunder:
Matteis Stigsen og mekaniker fokuseret og klar til finalen
En lille fyr med store følelser – tårrene pressede sig på, da Marc kom ud efter at have vundet finalen og danmarksmestertitlen og det er helt forståeligt!
Sejr til Marc Alexander Reistrup! Kram til far Poul
Marc øverst på podiet med pokal, medalje og lauerbærkrans
Hele Cadett Mini podiet: Fra venstre: Matteis Stigsen, Marc Alexander Reistrup og Sigurd Stubberup