Anden afdeling af EM for OK og OK Junior

Der var desværre ikke nogen danskere at finde i toppen af feltet i nogle af klasserne, men ikke desto mindre bød weekenden stadig på spændende race. Mange uheld og afkørsler fik rystet posen godt og podie-tagerne var overraskende.

Tidtagningen var ingen dansker-succes

Tidtagningen var ingen videre succes for danskerne, hverken i OK eller OK Junior-klassen. I OK var det Noah Degnbol der var den hurtigste dansker i feltet med en 38. plads, Gravlund med en 43. plads og Hartvig med en 52. plads. I junior var det Weywadt, der var den forreste dansker også med en 38. plads, Dinesen på en 62. plads.

Det var altså op til danskerne at bruge de indledende heats til at kæmpe sig frem i feltet!

OK

56 deltagere kørte med i OK klassen – altså et stort felt, som nok skulle byde på spændende race.

Noah Degnbol, Sebastian Gravlund og Alexander Hartvig var vores danske kørere i den ældste af de to klasser. Efter den mindre succesfulde tidtagning, blev de fordelt i grupper: Noah Degnbol (C), Sebastian Gravlund (C) og Alexander Hartvig (B). Her skulle der køres fire heats i hver gruppe.

Efter de indledende heats kvalificerer både Sebastian Gravlund og Noah Degnbol sig til finalen, mens Alexander Hartvig lige nøjagtigt ikke når med blandt de 36 finalister og må slutte weekenden på en 40. plads.

Tidsstraf sætter danskerne tilbage i finalen

I finalen ser det ud til, at danskerne endelig finder farten. Især Noah Degnbol er flyvende. Faktisk får han kørt sig intet mindre end 18 placeringer frem i feltet og får kommentatoren til udbryde:

“18 places up for Noah Degnbol, what an amazing performance!”

Desværre bliver han tildelt en 5-sekunders tidsstraf, som gør at han officielt ender heatet på en 15. plads – hvilket dog stadig er 16 placeringer længere fremme end sin startplacering!

Gravlund fik også kørt sig en del placeringer frem i feltet til en 15. plads, men får også en tidsstraf på fem sekunder og må derfor slutte med en 20. plads.

Det er dog værd at bemærke, hvordan de to danskere har fået kæmpet sig frem i feltet i løbet af weekenden efter den ærgerlige tidtagning. Så en flot 15. og 20. plads til danskerne i OK klassen!

EM 2 Gravlund dragt

Sebastian Gravlund

Det var dog Britiske Taylor Barnard, der løb med den øverste placering på podiet!

OK top-5

  1. Taylor Barnard, Storbritannien
  2. Andrea Kimi Antonelli, Italien
  3. Joe Turney, Storbritannien
  4. Nikita Bedrin, Rusland
  5. Rafael Charves Carmara, Brazillien

OK Junior

Junior feltet var også stort med hele 66 kørere. Her kørte danske Jonathan Weywadt og Julius Dinesen med. Begge kørere blev placeret i gruppe B og skulle derfor køre alle deres fire heats sammen.

Weywadt præget af uheld

Med to påkørsler og en DNF havde Weywadt ikke heldet med sig i sine heats. Den unge dansker, som ellers havde taget en podie-plads i Acadamy Trophy weekenden forinden, nåede aldrig at finde farten denne weekend og måtte altså slutte sine kvalificerende heats på en samlet 52. plads – altså ikke langt nok fremme til at nå finalen.

EM 2 Weywadt i kart

Jonathan Weywadt. Foto: JW Koncept

Dinesen klarer de kvalificerende heats rigtig godt og får kørt sig mange placeringer frem fra sin startplacering i samtlige heats, i sit andet heat hele 11 pladser frem. På trods af nogle fine heats når Dinesen desværre heller ikke med i finalen, men slutter weekenden på en samlet 44. plads.

Amerikanske Ugo Ugochukwu tager overlegen sejr i spændende finale

Selvom ingen danskere havde kvalificeret sig til finalen i OK Junior, var det ikke en finale man ville gå glip af. Her var spændingsniveauet så højt at kommentatoren mistede stemmen på sidste omgang.

Amerikanske Ugochukwu havde fra start lagt sig i front og fået lavet et godt gap til sine modstandere.

Fokus i racet blev altså lige bag ham, for der var tæt kamp om 2. pladsen. Hele seks kørere var med i kampen, som endte med at Arvid Lindblad i sidste sving blev overhalet af Freddie Slater. Samtidig resulterede tumult i at Maxwell Dodds og Igor Cepil røg af banen, men overraskende lykkedes det dem begge at køre videre og holde deres placeringer. Taponen, som ellers havde ligget sikkert på 2. pladsen i gennem heatet måtte efter det afsluttende tætte race nøjes med en 4. plads.

Det blev altså Ugochukwu, som løb med en overlegen sejr med over 6 sekunder ned til 2. pladsen, som blev besat af britiske Freddie Slater.

Den spændende finale kan ses her.

OK Junior top-5

  1. Ugo Ugochukwu, USA
  2. Freddie Slater, Storbritannien
  3. Arvid Lindblad, Storbritannien
  4. Tuuka Taponen, Finland
  5. Karol Pasiewicz, Polen
Scroll til toppen