Cadett Mini
Cadett mini har i begge afdelinger været den mindste klasse med blot 6 kørere til afdelingen i Vojens og 7 kørere i Barmosen.
Noah Meyer Jøker Eg løb med sejren til den første afdeling, mens det var Tobias Bille Clausen som vandt 2. afdeling i Barmosen.
Samlet set fører Tobias (210 point) dog mesterskabet med blot 5 point ned til Noah. Philip Engbæk indtager tredje plasen i det samlede mesterskab med 190 point, efter en fjerde plads i 1. afdeling og anden plads i 2. afdeling.
Top 5 efter to afdelinger:
- Tobias Bille Clausen
- Noah Meyer Jøker Eg
- Philip Engbæk
- Oliver Hedegaard
- Oliver Dalgaard Christensen
Cadett Junior
Cadett Junior udgjorde et noget større felt, med samlet set 20 kørere i de to afdelinger.
Marcus Skjellerup fører mesterskabet med 199 point, mens Elias Olsen ligger på 2. pladsen med 187 point. Marcus løb med sejren i første afdeling, mens han i anden afdeling måtte nøjes med en 8. plads. Flotte placeringer i hhv. tidtagninger, kvalificerende heats og præfinaler er med til at sikre Marcus den, ind til videre, øverste placering i mesterskabet. Det samme gælder for Elias, som har samlet gode point med blandt andet en sejr i Præfinalen i 2. afdeling.
Lige i hælene af Elias, med blot 3 point, ligger Valdemar Aggerholm Kasting (184 point). Valdemar vandt nemlig finalen i Barmosen og sikrede sig også anden pladsen i finalen i Vojens.
Top 5 efter to afdelinger:
- Marcus Skjellerup
- Elias Olsen
- Valdemar Aggerholm Kasting
- Jonathan Weywadt
- Magnus No Løvkvist
OK Junior
OK Junior har heller ikke det største felt, med kun 8 deltagere i Vojens og 9 deltagere i Barmosen.
Julie Feike Friis ligger øverst på mesterskabslisten. På trods af en ærgerlig finale i Vojens, hvor en teknisk defekt resulterede i en sidsteplads i finalen, har Julie stadig formået at samle sig hele 195 point. Dette er blandt andet resultatet af sejren i finalen i 2. afdeling samt i prefinalen i 1. afdeling.
Mickey Magnussen indtager mesterskabets 2. plads med 190 point, som blandt andet blev høstet i første afdeling, hvor Mickey vandt finalen.
Top 5 efter to afdelinger:
- Julie Friis
- Mickey Magnussen
- Daniel Träger
- Robert Dieringer
- Magnus Germansen Daae
KZ2
KZ2 er det største felt med 24 deltagere til første afdeling. Til anden afdeling i Barmosen var dette antal dog skåret ned til kun 10 deltagere.
Valdemar Risom fører, indtil videre, mesterskabet suverænt med hele 212 point, efter at have vundet begge finaler samt prefinalen i anden afdeling.
Kasper Hornstrup Hansen ligger på 2. pladsen med 178 point, mens Nicolai Pedersen ligger på 3. pladsen med 170 point.
Top 5 efter to afdelinger:
- Valdemar Risom
- Kasper Hornstrup Hansen
- Nicolai Pedersen
- Lasse Karlshøj
- Rasmus Ellegard Bornhøft
Næste afdeling af Dansk Super Kart bliver kørt på Thy-banen d. 22-24 Juni.
Resultaterne fra DSK kan findes på DSK’s hjemmeside: http://dansksuperkart.dk/index.php/resultater-2/