Alexander Müller snuppede alle titlerne

For andet år i træk er det Alexander Müller der løber med alle titlerne i KF. I år fik han skarp konkurrence af et hårdt felt, der mødte op i Søndersø. Alle i håb om at slå Müllers gode rytme og nappe DM-titlen, men uden held.

Et flot stort KF felt var klar til kamp, da sæsonens sidste to afdelinger af DSK blev kørt i Søndersø. Ikke kun DSK skulle afgøres, for der blev også kørt en seperat afdeling af DIF DM, som er det meget prestigefyldte og eftertragtede Danmarksmesterskab. Alexander Müller lagde selvfølgelig lunt i svinget, og var urørlig i Dansk Super Kart, men hvad med DIF DM? Den titel stod nu åben for alle.

At den var åben for alle kunne mærkes. Der blev virkelig kørt og kæmpet om hvert eneste placering i alle heats og finaler. Alle point talte, især når DIF DM afgøres på denne måde, for ingen kunne vide om ham der var bedst om lørdagen udgik om søndagen.

Ruudkjær_Sjøberg_Thorsen.JPG
Magnus Ruud Kjær tv., Mathias Sjøberg i midten og Kristian Thorsen th.

Kristian Thorsen var virkelig stærk i Søndersø. Han virkede fuldt opsat på denne DM-titel, og efter at have kæmpet en masse gode kamper med Müller i løbet af sæsonen, så det ud til at han endelig skulle have en titel ud af hans flotte kørsel. Både lørdag og søndag var Thorsen nemlig hurtigste mand og tog polepostion i kvalifikationerne. Han klarede sig rigtig godt i heatsene, men efter lidt tumult med en konkurrent, så chancerne for DM-titlen lidt svær ud. En lidt for hård kamp med Bøllingtoft endte nemlig med, at Thorsen var en tur i sandkassen og dermed helt bagerst i feltet. Alligevel lykkedes det ham at få gang i karten igen, og køre sig op på en 9. plads. Bedst i lørdagens finale gik det for en lynhurtig Jannik Nielsen, der meget selvsikkert kørte sejren hjem. Lige bag ham sluttede Alexander Müller og Valdemar Risom.

KF_start_DSK.JPG
KF feltet klar til søndagens finale, her med Nikolaj Bøllingtoft #11 på poleposition efter sine to heatsejre.

Nikolaj Bøllingtoft som er en gammel kending i sporten var også til start til løbet i Søndersø. Bøllingtoft har ikke kørt gokart de seneste 4 år, og det var da heller ikke meget tilvænning der skulle til før han holdte sig helt i front af KF feltet. Efter en kamp med Kristian Thorsen i lørdagens finale, fik Bøllingtoft dog sort flag for hele dagen, som selvfølgelig satte en væsentlig stopper for et eventuelt DIF DM. Bøllingtoft kom dog stærkt igen søndag, hvor han vandt KF-finalen foran Alexander Müller og Andreas Jochimsen, efter også at have vundet begge dagens heats.

Det blev altså en lettet Alexander Müller der løb med DM-titlen endnu engang. Hele sæsonen har haft domineret og præget feltet, og i DSK var han umulig at hente. Ved for andet år i træk, at gøre rent bord i KF klassen, understreger han også sin kvalitet som en konstant, selvsikker og dygtig chauffør.

DSC_0386.JPG
Her ses Dansk Super Kart top 3, med Alexander Müller øverst, Kristian Thorsen til venstre og Mathias Sjøberg.

DSC_0339 kopi.jpg
Her ses top 3 i DIF DM, hvor Alexander Müller vandt. Her foran Jannik Nielsen og Andreas Jochimsen.

Alle resultater fra løbet kan findes her.

Mesterskabsstillingerne findes ligeledes her:

Dansk Super Kart.

DIF DM.

Scroll til toppen