Sæsonen igennem har Alexander Müller vist sig at være den mest stabile og bedste kører. Dermed kunne han også tage begge mesterskaber i kategorien.
I KF var der virkelig spænding til det sidste. Alexander Müller var i front af mesterskabet inden Grindsted, men samtidig havde Magnus Ruud Kjær også mulighed for at tage mesterskabet hvis alt gik hans vej.
De to internationale KF-kørere Kevin Rossel og Christian Sørensen deltog i weekendens to sidste afdelinger af serien, hvilket selvfølgelig var med til at levere en masse god underholdning og spænding til KF feltet. Alexander Müller fik af samme grund også vist at han er en meget dygtig og stabil kører der kører med hovedet når alt kommer til det vigtigste. I lørdagens tidtagning var han hurtigste mand foran Christian Sørensen og Kevin Rossel der henholdsvis var anden- og tredjehurtigst. Dagens første kvalifikationheat vandt Kevin Rossel foran Müller og Ruud Kjær, mens Müller vendte stærkt tilbage og vandt andet heat foran Rossel og Thorsen. Christian Sørensen deltog desværre ikke resten af lørdagen grundet lidt tekniske problemer. I finalen skulle det vise sig at blive rigtig spændende og tæt, det endte dog med en flot sejr til Müller foran Kevin Rossel og Magnus Ruud Kjær.
I søndagens tidtagning vendte Christian Sørensen stærkt tilbage og satte hurtigste tid foran Rossel og Müller. Kevin Rossel løb med begge heatsejre og kunne sikre sig poleposition til finalen, som endnu engang skulle vise sig at blive uhyre spændende! I finalen døjer Alexander Müller med en for varm motor da han ikke har noget vand på, han når dog at få noget vand på karten og starter finalen fra pitten, dvs. bagerst i feltet. Låget til køleren sidder dog ikke helt fast og vandet vælter ud af køleren hver gang han drejer til højre. Dette sikrer selvfølgelig en meget varm motor og rimelige dårlige odds for at køre point hjem. Müller kører forsigtigt bagerst i feltet og forsøger at gennemføre løbet, hvilket senere skulle vise sig at være det helt rigtige at gøre. Efterfølgende sker der nemlig et uheld for enden af langsiden, hvor Magnus Ruud Kjær kører henover Kevin Rossel. Dette giver et rødt flag, men eftersom 2/3 dele af finalen var kørt, afsluttes løbet med godt 3 minutter tilbage.
Vinderen af finalen blev Kristian Thorsen der virkelig har vist stor kvalitet i den sidste del af sæsonen. Ind på andenpladsen kom Andreas Friis-Larsen der var tilbage i en gokart efter godt to års pause. Lige bag ham på tredjepladsen ender Christian Sørensen, mens det samlet set er Alexander Müller der vinder både Dansk Super Kart og DIF Danmarksmesterskabet efter en flot sæson.
Foto: Dansk Super Kart
Finale lørdag, top 3 | Finale søndag, top 3 |
1. Alexander Müller 2. Kevin Rossel 3. Magnus Ruud Kjær | 1. Kristian Thorsen 2. Andreas Friis-Larsen 3. Christian Sørensen |
KF DSK mesterskab, top 3 | KF DIF DM, top 3 |
1. Alexander Müller 2. Magnus Ruud Kjær 3. Mathias Sjøberg | 1. Alexander Müller 2. Magnus Ruud Kjær 3. Mathias Sjøberg |
Foto: DIF DM
Det må siges at Alexander Müller virkelig har kæmpet for sine resultater i år. Han har kørt nogle rigtig flotte og fornuftige løb hele sæsonen, hvilket 100% sikrer ham begge mesterskaber.
Mesterskabsstillinger kan findes på MyLaps her. Dog bør der endnu tages forbehold da der har været regnefejl i bl.a. Cadett Junior DSK og KZ XL DSK.De seperate resultater fra tidtagning, kvalifikationheats og finaler kan findes her.