Anden afdeling af WSK Masters i Sarno

Anden afdeling af WSK Masterseries blev kørt på Sarno i weekenden. Her deltog Kevin Rossel som den eneste dansker.

Lando Norris. Foto: KSP.fr.

WSK-kørerne er travle mennesker. I weekenden blev anden afdeling af WSK Masters kørt i Sarno. Løbet bød på temperaturer mellem 15 og 18 grader i dagtimerne. Kun én enkelt dansker, nemlig Kevin Rossel, deltog denne weekend. En ung dansker der for tiden har et ret stramt program.

– Vi har mange nye typer LH- chassier vi skal have testet. De skal bl.a. på et senere tidspunkt danne grundlag for vort valg til EM og VM.
Ligeledes skal vi fortsat arbejde med motorer i det, det i Zuera forrige weekend, var første gang vi anvendte TM fra GFR, og planen var egentligt, at vi skulle have testet videre med GFR i South Garda i Påsken, men også dårligt vejr i Italien, har medført at vi tester videre i Sarno, fortæller Kevin Rossel.

Når løbet i Sarno er slut, drager Rossel mod tyskland hvor det gælder første afdeling af tysk mesterskab på Ampfing. Derefter går turen tilbage til Sarno hvor det gælder WSK Euroseries 3.

I alt deltog 192 kørere til den anden afdeling af WSK Master series. Det er faktisk noget af en kontrast i forhold til sidste års afdeling, hvor vi var oppe på 240 kørere.

KF: 44 kørere, 1 dansker

I KF feltet var “sølle” 44 deltagere. I blandt altså Kevin Rossel. Han startede løbet rigtig fint ud til fredagens tidtagning. Her var han 8’er på tiden, et halvt sekund fra polesitter Dorian Boccolacci. I sine heats endte Rossel henholdsvis 7, 5 og 13’er. Dette udgjorde startplacering som 14’er til prefinalen. Herfra gik det dog ikke helt efter planen. Pre-finalen afsluttes på 22. pladsen og finalen på 28. pladsen. Lidt ærgerlig afslutning for Kevin Rossel, der ellers havde en suveræn start på WSK Masters sæsonen med sin 5. plads. Det blev derfor ikke til nogle point i weekenden, og han placerer sig samlet på 14. pladsen i mesterskabet.

Finalen blev vundet af Karol Bazs, som vandt lige foran Dorian Boccolacci og Martin Kodric. Det er ikke overraskende Dorian Boccolacci der har lagt sig i front med 115 point.

Top 3, KF – WSK Masterseries:

1. Dorian Boccolacci 115 p.
2. Karol Bazs 107 p.
3. Martin Kodric 62 p.

KF Junior: 70 kørere, 0 danskere

I KF Junior var det som sædvanlig Lando Norris der var den herskende. Han satte tiden i fredagens kval. Efter heatsene var kørt, var han dog blevet overhalet af Alessio Lorandi. Prefinale A blev vundet af Alessio Lorandi og prefinale B blev vundet af Martijn Van Leeuwen, hvor Norris sluttede 4’er. I finalen er det Tony Kart-køreren Nikita Mazepin der vinder. Lorandi slutter 6’er og Norris 14’er.

Top 3, KF Junior – WSK Masterseries:

1. Alessio Lorandi 133 p.
2. Lando Norris 79 p.
3. Nikita Sitnikov 73 p.

KZ2: 34 kørere, 0 danskere

Finale 1 blev vundet af Paolo De Conto og finale 2 blev Riccardo Negro. Verstappen der ellers har været fuldstændig urørlig, slutter henholdsvis som 6’er og 7’er i de to races. En smule overraskende faktisk…

Top 3, KZ2 – WSK Masterseries:

1. Max Verstappen 101 p.
2. Paolo De Conto 70 p.
2. Riccardo Negro 64 p.

Kort sagt, løbet på Sarno i weekenden har altså fået vendt en smule op og ned på det ellers vante billede vi har set i første halvdel af WSK sæsonen.

Alle resultater kan ses her.

Næste WSK er WSK Euroseries d. 21. April netop på Sarno.

Scroll til toppen