Torben Rasmussen

6 ud af 18 danskere kvalificerede sig til EM

Michael K. Christensen var endnu engang bedste dansker da han vandt EM-kvalifikationsløbet i ICA Junior, på Rudskogen banen i Norge den 16. – 17. juli. Christian L. Markussen blev bedste dansker i ICA, med en flot samlet fjerdeplads. De 24 bedste fra hver klasse går videre til EM finalen, som køres i La Conga (ICA) og Sarno (ICAJ) den 21/8 og 4/9 2005.

Meget speciel afslutning på Viking Trophy

Det internationale løb Viking Trophy 2005 blev kørt på Thy Karting Center den 2 – 3. juli. Med 21 deltagere i ICA Junior og 26 deltagere i ICA var løbet ikke så stort som man kunne have håbet. Finalerne blev stærkt præget af skift mellem regn og tørvejr. I ICA Junior valgte Søren Mosebo, som den eneste i feltet, regnvejrsdæk. Det skulle vise sig at være et helt rigtigt valg.

Sol og sommer til JFM i Ikast

Det dejlige sommervejr var med til at give en rigtig god stemning til 3. afdeling af Jysk/Fynsk Mesterskab i Ikast den 18-19. juni. Der var mellem 22 og 31 deltagere i Formel Junior, Pop 1, Formel Yamaha og Futura – og selv i Old Boys havde 14 gamle drenge fået pudset grejet op til løbet. ICA Junior løbet blev reddet af 7 sjællændere, så feltet kom op på 10 deltagere.

Hvad er fremtiden for Dansk Karting?

Der bliver snakket meget om konkrete problemer i dansk karting – dårlige/forkerte dæk, uklare regler omkring motorer, dårlige baneanlæg, mangel på kvalificerede officials osv. Som relativt ny indenfor sporten er indtrykket at der mangler langsigtede visioner og planer for sportens fremtid. Eller også mangler visionerne og planerne at blive kommunikeret tydligt til de aktive udøvere. Kan det lade sig gøre, at få en seriøs offentlig debat om fremtiden for sporten?

Scroll til toppen