Cadett Junior med fuld fart til Dansk Super Kart

Der blev serveret et masse solidt ræs fra Cadett Junior-kørerne til de to første afdelinger af Dansk Super Kart. Godt 25 kørere var til start i den spændende klasse.

Sidste år var Cadett Juniorklassen nok den klasse der rummede det bedste ræs og de fleste talenter. I år er ingen undtagelse. Klassen leverede endnu engang et spændende ræs blandt de kommende stjerner. Benjamin Frislund Mikkelsen var sammen med Lucas Fræs Sommerlund, Andreas Falch og Victor Majgaard de mest dominerende til de første to afdelinger af Dansk Super Kart.

Benjamin Frislund var dog fuldstændig urørlig! Han vandt alt hvad der overhovedet var at vinde, og var hurtigts i tidtagningen begge dage. Meget imponerende af den unge Praga-kører der bl.a. har den tidligere F2-kører Johan Jokinen som personlig mekaniker. Der blev derfor kørt om de resterende podiepladser af resten af feltet, hvor det altså, som tidligere nævnt var Sommerlund, Falch og Majgaard der var de helt store kandidater. I lørdagens finale var det Lucas Fræs Sommerlund der endte på 2. pladsen, mens Rasmus Bradal endte på 3. pladsen.

Top 3, finalen – lørdag (Cadett Junior DSK 1)

1. Benjamin Frislund

2. Lucas Sommerlund

3. Rasmus Bradal

DSC_0111.JPG
Her ses Lucas Fræs Sommerlund #63 der anses som værende en af favoritterne i år.

I søndagens afdeling var det endnu engang Benjamin Frislund der var uovervindelig. Den unge kører var stabil på alle punkter, og var hurtigst på tiden, vandt begge indledende heats samt finalen. Her var det så Victor Majgaard der kom stærkt tilbage efter en uheldig finale om lørdagen. Majgaard havde nogle gode kampe med Sommerlund og Falch, men trak altså det længste strå blandt dem og kunne køre en 2. plads hjem i finalen. Tredjepladsen var dog længe usikker, da Falch og Sommerlund begge var meget stærke. Det blev dog Falch der kort inden målflaget lavede en fantomoverhaling på Sommerlund og dermed sikrede sig 3. pladsen.

Top 3, finalen – søndag (Cadett Junior DSK 2)

1. Benjamin Frislund

2. Victor Majgaard

3. Andreas Falch

DSC_0102.JPG
Andreas Falch #27 kørte en stærk finale om søndagen.

DSC_0096.JPG
Her ses opliningen til søndagens finale med Benjamin Frislund #11 på pole. Bemærk Victor Majgaard #20 der har så meget overskud at han lige sender “thumps-up” til fotografen.

Samlet set er det selvfølgelig Benjamin Frislund der har lagt sig i front af begge mesterskaber, efter en fejlfri weekend. Det er Lucas Fræs Sommerlund der er samlet toer i begge mesterskaber (Dansk Super Kart & DASU mesterskabet) mens Victor Majgaard er treer.

Den samlede stilling for Dansk Super Kart kan ses her.

Den samlede stilling for DASU Mesterskabet kan ligeledes ses her.

Mens alle resultaterne er tilgængelige på amigoo.se.

Scroll til toppen