Dårlig dansk weekend i Spanien

Andreas Fasberg var plaget af sygdom til løbet på den spanske bane i Zuera og fik både en dårlig start og afslutning på EM-afdelingen.

Andreas Fasberg er stadig på en samlet 5. plads – kun 1 point efter nr. 2, 3 og 4

Andreas kom dårligt fra start til løbet i Zuera, hvor han blev nr. 31 i tidtagningen. I de 4 kval. heats fik han kørt sig frem til en placering som nr. 16, men i prefinalen blev han desværre diskvalificeret, så han hverken fik point for den 8. plads han kørte ind der, eller fik mulighed for at deltage i finalen. Derfor måtte han tage hjem fra Zuera helt uden point.

Når sidste afdeling af EM for KZ2 køres i Genk den 10-12. juli, så har Andreas Fasberg dog stadig en chance for at vinde EM eller at komme på podiet i det samlede resultat.

Stillingen før sidste afdeling er som følger:

1. Pedro Hiltbrand, CRG / Maxter: 52 point
2. Joel Johansson, Energy / TM: 35 point
3. Paolo Besancenez, Tony Kart / Vortex: 35 point
4. Luca Corberi, Tony Kart / Vortex: 35 point
5. Andreas Fasberg, Tony Kart / Vortex: 34 point
6. Marjin Kremers, Birel Art / Parilla: 29 point

Der kan maksimalt opnås 35 point i en enkelt afdeling (10 point for sejr i prefinalen og 25 point for sejr i finalen), dermed har alle de 6 forreste kørere stadig chancen for en samlet EM sejr, da alle også kan risikere at komme hjem helt uden point, ligesom Andreas Fasberg desværre måtte i Zuera.

Nikolaj Rasmussen havde ikke siddet i en gokart i knap 3 måneder pga. karantæne, og fandt først farten da det var for sent til at opnå point

nikolaj-zuera640x325.jpg

De 6 træningspas der var før lørdagens tidtagning var ikke nok for Nikolaj til for alvor at få fart i karten. Han var godt 1/10 sek. langsommere end Andreas, og var dermed nr. 36. To af de 4 kval. heat gik fint, her blev han nr. 9 og 11, men i de to andre blev han bogstavelig talt kørt over af en konkurrent der “glemte” at bremse.

Dermed måtte han tidligt op søndag morgen for at køre opsamlingsheat, hvorfra de bedste 6 gik videre til finalerne. Han startede nr. 6 men manglede lidt fart til konkurrenterne på de første omgange og mistede en plads og kom lidt bagud inden der kom varme i dækkene. Herefter satte han hurtigste omgangstid, hentede de 6 forreste og var på sidste omgang meget tæt på at snuppe den sidste af de 6 pladser, men overhalingen lykkedes desværre ikke.

Det var et lille plaster på såret for Nikolaj, at farten nu var på niveau med de bedste – og faktisk hurtigere end bedste omgangstid for både vinderen af prefinalen og finalen. Dermed ser det ud til at chancen for flere gode danske resultater i sidste afdeling i Genk er en mulighed.

Emil Lassen fik international debut i Academy klassen, og endte som weekendens bedste dansker

emil-lassen640x325.jpg

Emil startede dårligst af de 3 danskere med placering som nr. 46 i tidtagningen. I de to kval. heats blev han nr. 13 og 27, og var dermed fremme som nr. 32 efter kval. heatene. Da kun de første 28 går direkte til finalerne, måtte Emil også op og køre opsamlingsheat søndag morgen.

Her startede han som nr. 4 og kørte over målstregen som nr. 8, så der var noget skuffelse i den danske Lassen lejr efter heatet. 3 konkurrenter foran Emil fik imidlertid tidstraffe, så Emil kom med til finalerne med en 5. plads – og dermed startplacering som nr. 33 til prefinalen.

I prefinalen avancerede han flot hele 10 pladser og kom ind som nr. 23. I finalen gik han yderligere 2 pladser frem og sluttede som nr. 21.

Dermed var det debutanten der kunne kalde sige weekendens bedste dansker!

Finske Henri Kokko kørte en 12. plads hjem i KZ klassen for danske Dino Racing

henrikokko-zuera640x250.jpg

I KZ klassen var det igen Tony Kart fabrikskørerne Flavio Camponeschi og Marco Ardigo der var hurtigst gennem hele weekenden. Blandt de øvrige teams er der stor utilfredshed med de Bridgestone dæk, som KZ kørerne skal køre med, da de i år er hårdere og langsommere end både de Vega dæk der køres med ved WSK løb og de LeCont dæk som KZ2 klassen kører med – det giver ikke rigtig nogen mening at den højest rangerende klasse skal køre med langsommere dæk end den lavere rangerende klasse.

Mens kørere fra flere forskellige mærker blander sig i topstriden når der køres WSK, så ser det lige nu ud til at det kun er Tony Kart, der for alvor kan få karterne til at køre hurtigt på årets Bridgestone dæk.

Henrik Kokko var nr. 15 både efter tidtagning og kval. heats. I prefinalen kom han ind som nr. 14 og i finalen avancerede han yderligere to pladser til en 12. plads. Han ligger nr. 16 i det samlede mesterskab.

Vinderne af KZ klassen blev:

1. Flavio Camponeschi, Tony Kart / Vortex
2. Marco Ardigo, Tony Kart / Vortex
3. Ben Hanley, Croc Promotion / TM

Du kan se alle resultater på cikfia.com

Scroll til toppen