David Walther var med i toppen til WSK Super Master Series – lige indtil uheld i finalen

Hele seks danskere kørte med, da der i weekenden 26-28 marts blev kørt tredje og andensidste afdeling af WSK Super Master Series på den italienske bane, Sarno. Flere af danskerne havde fået god fart i karten og satte både gode tider og fik gode placeringer i heatsne, desværre skulle weekenden ikke byde på nogen danske podiepladser efter en række af uheld. 

Danskerne var fordelt således i klasserne:

Mini – 78 kørere: Bertram Sachse

OKJ – 80 kørere: Tobias Bille Clausen, David Walther, Julius Dinesen

OK – 58 kørere: Frederik Lund, Sebastian Gravlund, Casper Normann

 

Bertram Sachse kører med i Mini – Italienske Emaniele Olivieri tager sejren

Blandt de 78 Mini kørere, var der kun en enkelt dansker, nemlig Bertram Sachse. Med en samlet 76 plads efter de kvalificerende heats, nåede Bertram desværre ikke med videre til prefinalerne.

Mini top-5

  1. Emanuele Olivieri, Italien
  2. Jindrich Pesl, Tjekkiet
  3. Lewis Wherrell, Storbritannien
  4. Rene Lammers, Holland
  5. Jimmy Hellas, Frankrig

Flotte heats af de to danskere i OK Junior

David Walther var den af de danske drenge, som klarede sig bedst igennem tidtagningen samt de kvalificerende heats – hvoriblandt han tog en førsteplads i sit tredje heat og en andenplads i sit fjerde heat!

Julius Dinesen kører også nogle rigtig flotte heats, hvor han kører sig hhv. hele 13, 11 og 10 placeringer frem i feltet.

De flotte præstationer sikrer begge danskere en plads i prefinalen.

(Tobias Bille Clausen var på deltagerlisten, men kørte desværre ikke med)

Julius Dinesen fokuseret og klar til race

Vild start sabboterer Walthers finale heat

Begge danskere når også med videre fra prefinalerne til finalen.

Walther og Dinesen starter fra hhv. 11. og 20. pladsen i finaleheatet.

Desværre når David Walther ikke engang igennem andet sving, før han bliver ramt bagfra af en konkurrent og ryger langt tilbage i feltet. Heldigvis mister David ikke modet og får kæmpet sig fra den 29. plads han var røget ned til og frem til en flot 20. plads, som han endte heatet på.

Også Dinesen ryger et par placeringer tilbage, men formår at holde hovedet koldt og komme flot tilbage – han ender heatet på en 19. plads, lige foran David Walther.

OK Junior top-5

  1. Kirill Kutsov, Rusland
  2. Maksimilian Popov, Rusland
  3. Akshay Bohra, Singapore
  4. Douwe Dedecker, Belgien
  5. Enzo Deligny, Frankrig

Gravlund udgår fra prefinalen med motorproblemer i OK – Frederik Lund er det danske finale håb

Af de tre danske OK kørere, var det Sebastian Gravlund, der kom bedst fra de indledende heats. Med 58 kørere i klassen, gik alle videre til prefinalerne.

Sebastian Gravlund, som ellers startede prefinalen i top-10 fra en 9. plads måtte desværre udgå med få omgange tilbage på grund af motorproblemer.

Frederik Lund startede prefinalen fra en 26. plads, men fik kørt sig imponerende 11 pladser frem og sikrede sig dermed en plads i finalen. Det samme gjaldt desværre ikke for Casper Normann, som sluttede weekenden på en 23. plads i prefinalen, desværre uden en kvalifikation til finalen.

Sebastian Gravlund var ellers flyvende

Frederik Lund var eneste dansker i OK finalen

Frederik Lund er altså den eneste dansker i OK klassen, der kvalificerer sig til finalen. Her får Frederik en fantastisk start og rykker egentligt hele 10 pladser frem, desværre mister han også en del pladser efter tumult og ender finalen på en 29. plads, samme plads som han startede fra.

OK Top-5

  1. Andrea Kimi Antonelli, Itailen
  2. Tuukka Taponen, Finland
  3. Artem Severiukhin, Rusland
  4. Rafael Camara, Brasilien
  5. Igor Cepil, Tjekkiet

 

Se alle weekendens resultater her.

Scroll til toppen