Om godt og vel en måneds tid løber den første afdeling af Dansk Super Kart af stablen. Og mens sæsonstarten nærmer sig med hastige skridt, har DASU og DSK offenttliggjort lidt mere om planerne for serien i 2016.
Der bliver virkelig noget at køre for når Dansk Super Karts mindste klasser, Cadett Mini og Cadett Junior ruller ud til denne sæson. DASU og DSK har afsløret pengepræmierne, og der bliver hele 142.000 kroner at køre om.
Ved hver afdeling får vinderen 5.000 kroner, mens der er 3.500 til andenpladsen og 2.500 til tredjepladsen. Hertil får den bedstplacerede rookie efter seks afdelinger 5.000 som kontantpræmie – i hver af de to klasser.
Pengepræmierne for de andre klasser offentliggøres på et senere tidspunkt.
Dansk Super Kart afvikles over seks afdelinger
En række nye tiltag, såsom en fast stab af sportslige officials, videoovervågning, ensartet teknisk kontrol, samt et teknisk reglement tilpasset de tilsvarende internationale. Det samme gælder regler forparc fermé, dæk, benzin etc.
DSK kalender 2016
1. afdeling 16.-17. april 2016 Københavns Gokart Bane
2. afdeling 30. april-1. maj 2016 Roskilde Racing Center
3. afdeling 21.-22. maj 2016 Barmosens Gokart Center
4. afdeling 13.-14. august 2016 Vojens Karting Center
5. afdeling 10.-11. september 2016 Thy karting Center
6. afdeling 1.-2. oktober 2016 Fyns Karting Center