Dansk Super Kart i Grindsted

Jagten på de sidste point blev i weekenden indledt på banen i Grindsted. Denne gang gjaldt det årest sidste afdeling af Dansk Super Kart og her skulle mestrene findes.

På billedet ses DASU DINO Talentklasse feltet med Nicklas Ingemann #4 i front. Foto: Gokartweb.dk.

5. og 6. afdeling af Dansk Super Kart blev i weekenden kørt på den jyske hede Grindsted. Her blev mestrene fundet i Dansk Super Kart klasserne Cadett Junior, DASU-DINO Talentklasse, KF2 + Nat. og KZ2. Også Danmarksmestrene (DIF) blev fundet i KF2 og KZ2.

Cadett Junior

I Junior-klassen blev der gået til stålet, og i lørdagens finale kunne Patrik Matthiesen køre en sejr hjem. Søndag var det Christian Lundgaard der var helt suveræn og tog finalesejren. Samlet set blev det Patrik Matthiesen som blev vinder af Dansk Super Kart 2011, og med hele 12 point ned til Casper Andersen på andenpladsen, og 18 point til Andreas Jochimsen på tredjepladsen.

Top 3 i Dansk Super Kart (Cadett Junior)

  1. Patrik Matthiesen – 495 point
  2. Casper Andersen – 483 point
  3. Andreas Jochimsen – 477 point

cadett_junior_lundgaard__622x243.jpg
Her ses en tæt fight i Cadett Junior klassen med Christian Lundgaard #2 forrest, Patrik Matthiesen #8 lige bagved og Andreas Jochimsen #72 på tredjepladsen.

DASU-DINO Talent

I Dasu-Dino talentklassen var der også masser af gode kampe i det store felt. Det blev her Nicklas Ingemann der overlegent løb med sejren både lørdag og søndag. Dette var efter god konkurrence fra bl.a. den hurtige Tony Kart-kører Victor Radsted som også var oppe og føre finalen søndag, men måtte se sig genoverhalet af Nicklas Ingemann. Samlet set er det Ingemann der bliver mester af den nye klasse. Her vinder han med 10 point foran Victor Radsted på andenpladsen og Frederik Schandorff på tredjepladsen.

Top 3 i Dansk Super Kart (DASU-DINO Talent)

  1. Nicklas Ingemann – 498 point
  2. Victor Radsted – 488 point
  3. Frederik Schandorrf – 479 point

ingemann.jpg
På billedet ses Nicklas Ingemann #4, som samlet vandt DASU-DINO talentklassen.

KF2 + KF2 Nat.

I KF2 klassen var der et sølle felt på kun to kørere. Her var det Tony Kart fabrikskøreren Christian Sørensen der suverænt løb med sejren om lørdagen, mens Kevin Rossel søndag vendte stærkt tilbage i sin RK-kart og tog sejren foran Christian Sørensen. Samlet set i DM-stillingen blev Christian Sørensen mester, Michael Kristensen på andenpladsen og Kevin Rossel på tredjepladsen. I Dansk Super Kart har Rossel og Sørensen samme antal point.

I KF2 National-klassen blev det Michael Kristensen der samlet vandt Dansk Super Kart med 6 point ned til andenpladsen Nicolai Pedersen og Jeppe Ø. Andersen på tredjepladsen.

Top 3 i Dansk Super Kart (KF2)

  1. Christian Sørensen – 198 point
  2. Kevin Rossel – 198 point

Top 3 i DM stillingen (KF2)

  1. Christian Sørensen – 398 point
  2. Michael Kristensen – 389 point
  3. Kevin Rossel – 388 point

Top 3 i Dansk Super Kart (KF2 Nat.)

  1. Michael Kristensen – 200 point
  2. Nicolai Pedersen – 194 point
  3. Jeppe Ø. Andersen – 194 point


Her holder vinderen af DM, Christian Sørensen #81, klar på gridden til finalen.


KZ2

I KZ2-klassen var der et stort flot felt, hvilket også tillagde feltet en del spænding i kampen om mesterskabet i både Dansk Super Kart og DM. Lørdagens finale blev vundet af Kenneth Hansen, og søndag var det Andreas Fasberg der vandt finalen suverænt.

Efter en dramatisk afslutning på weekenden i Grindsted, kunne Michael E. Christensen derefter kalde sig vinder af både Dansk Super Kart og Danmarksmesterskabet i KZ2 klassen. Den hurtige Energy-kører vinder Danmarksmesterskabet med 5 point ned til Henrik Lilja og Toke Christensen på henholdsvis anden- og trejdepladsen. Ligeledes sluttede Michael E. Christensen Dansk Super Kart af med et forspring på 2 point til Henrik Lilja og 8 point til Toke Christensen på trejdepladsen.

Top 3 i Dansk Super Kart (KZ2)

  1. Michael E. Christensen – 491 point
  2. Henrik Lilja – 489 point
  3. Toke Christensen – 483 point

Top 3 i DM (KZ2)

  1. Michael E. Christensen – 975 point
  2. Henrik Lilja – 970 point
  3. Toke Christensen – 970 point


Her ses en fokuseret Michael Engstrøm Christensen #80 på gridden. Han tog sejren i både Dansk Super Kart og DM i KZ2.

Se flere billeder fra løbet her.
Se alle resultater fra løbet her.

Scroll til toppen