På billedet #51 ses Andreas Fasberg der gjorde det rigtig godt på Rudskogen. Foto: Kart-racing.dk
KF3 – 34 deltagere, 2 danskere
I KF3 klassen var de danske repræsentanter Nicklas Ingemann og Magnus Ruud Kjær. I lørdagens tidtagning satte Martin Rump tiden med 47.637. Nicklas Ingemann satte niendehurtigste tid med 47.926.
Magnus Ruud Kjær satte en tid der hed 48.738 og dette rakte til en tid som nr. 23 i det 34 mands store felt. I kvalifikationheatsene blev Ingemann 4, 4 og 3. Rigtig godt gik det i pre-finalen hvor han blev nummer seks. Også i den våde finale, gik det rigtig godt og her blev Ingemann nummer otte.
Ruud Kjær blev nr. 12, 12 og 9 i sine heats. I den våde pre-finale gik det også rigtig fint og her blev han nr. 15. I finalen blev det til en 20. plads. Både pre-finale og finale blev vundet af norske Dennis Olsen i Energy Kart.
KF2 – 14 deltagere, 2 danskere
I KF2 klassen gik det rigtig godt, og her betrådte hele to danskere podiet suverænt. I tidtagningen var det Egor Orudzhev der satte tiden med 46.646. Jacob Gram Nielsen var tiendehurtigst med tiden 47.310 og Martin Henchel Mortensen var 12. hurtigst med 47.562.
I danskernes heats gik det også fint, og bedst gik det for Martin Henchel der blev nr. 9, 7 og 3. Jacob Gram blev nr. 11, 13 og 4. De helt store resultater skulle ses i de våde finaler søndag. I pre-finalen blev Henchel nr. to, lige foran Jacob Gram på tredjepladsen. Disse placeringer gentog sig i finalen og dermed kunne hele to danskere dominere KF2 podiet til dette års Viking Trophy på norsk grund. Vinderen blev norske Kenneth L. Aarsnes.
KZ2 – 23 deltagere, 1 dansker
I gearkart var Andreas Fasberg eneste dansker. Fasberg gjorde det rigtig flot på Rudskogen og viste endnu engang god fart. I kvalifikationen kørte Viktor Öberg hurtigste tid med 45.424 og kun meget lidt efter, med tredjehurtigste tid, var Fasberg med sin tid der hed 45.535. I sine kvalifikationheats gik det fint og resultaterne blev 9, 4 og 7. Noget gik desværre galt i pre-finalen og her blev det kun til en 18. plads, men Andreas Fasberg er en fighter og formåede at køre sig op igennem feltet og sluttede finalen af på en flot 8. plads. Vinderen blev svenske Viktor Öberg.