På billedet #302 ses Nicklas Nielsen fra Tony Kart Junior Team, der gjorde det rigtig godt i Siena.
60 Mini
I A-prefinalen gik det slet ikke for Christian Lundgaard, og han kom desværre slet ikke ud og køre, og derfor måtte slutte sin weekend her. Patrik Matthiesen kørte en 17. plads hjem i A-pre, og i finalen blev det til en 31. plads.
Pre-finale KF3
I pre-finalen blev der gået til stålet og her besatte Nicolai Sylvest og Nicklas Nielsen første og -andenpladsen i det hårde felt. Sylvest skulle starte pre-finalen fra 3. startplacering og ganske hurtigt overtog Baby Race-køreren føringen. Her lå han hele løbet igennem og vandt med fem sekunder ned til Nicklas Nielsen der havde sikret sig andenpladsen, efter sin startplacering som firer.
Lasse Sørensen skulle starte pre-finalen fra 16. startplacering og sluttede på en 18. plads. Slavko Ivanovic skulle starte fra 18. startplacering og sluttede på en 20. plads i pre-finalen.
Finale KF3
Finalen i KF3 blev overraskende nok en våd affære. Dette betød desværre også at de fleste danskere, foruden Lasse Sørensen, havde satset på slicks. Men da regnen kom frem satte det derfor både Nicolai Sylvest og Nicklas Nielsen, begge på slicks, et godt stykke tilbage i feltet. Slavko Ivanovic måtte desværre allerede udgå på opvarmningsomgangen efter et mistet hjul. Bedst gik det derfor for Lasse Sørensen der havde satset på regnvejrsdækkene og kunne køre sig frem til en flot 7. plads efter en startplacering som nr. 18.
Danskernes placeringer i WSK Masters KF3:
2. Nicolai Sylvest – 104 point
7. Lasse Sørensen – 44 point
8. Slavko Ivanovic – 41 point
16. Nicklas Nielsen – 22 point
KF2 pre-finale og finale
I pre-finalen scorede Nicolaj Møller Madsen det bedste danske resultat med sin 9. plads. Nicolas Beer formåede at slutte som nr. 14 og Jonas Hansen på en 17. plads. Desværre gik det i finalen den forkerte vej for de garvede kartingkørere. Møller Madsen blev påkørt af en konkurrent og måtte ned på en 24. plads. Beer sluttede på en 18. plads og Jonas Hansen, der også blev påkørt, sluttede på en 23. plads.
Danskernes placeringer i WSK Masters KF2:
16. Nicolaj Møller Madsen – 23 point
22. Nicolas Beer – 10 point
28. Jonas Hansen – 6 point
Dermed blev det denne gang ikke til nogen podiepladser til de hurtige danskere. Nu er der “sommerferie” for WSK Master serien helt frem til 22. – 25. September hvor sidste afdeling i dette mesterskab køres i Viterbo. Dog køres der i mellemtiden WSK Euroseries både i La Conca og Zuera i Juni og Juli, hvor vi også kan regne med at danskerne deltage.