Syv danskere var blandt de i alt 159 deltagere til Champions of the Future, der i denne weekend blev afholdt på Genk i Belgien. Især en dansker, Julius Dinesen, skilte sig ud fra mængden – han var nemlig lynhurtig lige fra tidtagningen.
Champions of the Future er en af løbsserierne inden for CIK regi som er arrangeret og sponsoreret af RGMMC Group. Champions of the Future giver en god mulighed for at køre en ekstra løbsserie med det samme udstyr som bruges i de officielle FIA Karting serier.
Dinesen til tops i OK Junior
4 danskere kørte med i OK Junior.
Dinesen imponerede lige fra starten, da han satte den hurtigste tid i sin gruppes tidtagning, dette bragte ham en sammenlagt andenplads efter tidtagningerne.
Kommentatoren går amok – Dinesen taget vild heatsejr på sidste omgang
Karting handler i høj grad om at kunne holde hovedet koldt og at udnytte andres uheld til ens egen fordel – det viste Dinesen, at han var i stand til, da han i sit sidste kvalificerende heat kører lige udenom konkurrenterne, og indtager forreste position. Du kan se den vilde video og kommentatorens reaktion via KSMs instagram lige her (Klik på billedet for at se videoen):
Dinesen klarede sig altså igennem sine heats med placeringerne 4, 4, 2, 4, 1. Hvilket resulterede i en sammenlagt andenplads, som startplacering i Prefinalen!
For de andre danskere i OK Junior så heatsne ud således:
August Therbo: Tidtagning 13; Heats: 8, 5, 3, 4, 11
David Walther: Tidtagning 42; Heats: 11, 7, 14, 10, 24
Tobias Bille Clausen: Tidtagning 54; Heats: 18, 24, 16, 17, 15
August Therbo var altså også med i front i sine heats!
Tilbagegang efter prefinalen
Dinesens succes varede desværre ikke ved helt til enden: I prefinalen faldt danskeren seks placeringer tilbage og i finalen gik tingende heller ikke som forventet. Først et tilbagefald til niendeplads efter et sammenstød og derefter en 10-sekunders tidsstraf, som satte ham endnu syv placeringer tilbage til en afsluttende 16. plads. Det lykkedes ham dog stadig at slutte forrest af danskerne.
Også August Therbo havde nået med til prefinalen og finalen – desværre måtte han udgå i finalen og endte weekenden på en 35. plads.
Finalen endte i en britisk top-3, med sidste års verdensmester, Freddie Slater, som forreste mand.
OK Junior top-5
- Freddie Slater, Storbritannien
- Harley Keeble, Storbritannien
- Sonny Smith, Storbritannien
- Alex Powell, Jamaica
- Raphael William Macintyre, Storbritannien
Gravlund kommer lige nøjagtigt med fra Second Change
I OK var danskerne desværre ikke med helt i toppen. Sebastian Gravlund, Frederik Lystrup og Frederik Lund endte tidtagningen på hhv. 50., 65. og 48. pladsen blandt de 69 kørere i klassen.
Mens Gravlund gik videre til Second Change heatet, sluttede Frederik Lund og Frederik Lysstrup weekenden efter de indledende heats.
Det var på et hængende hår, at Gravlund gik videre som sidste mand fra Second Change heatet efter at have kørt sig syv placeringer frem.
Efter en ikke færdiggjort prefinale, startede Gravlund finalen fra helt bagerst i feltet og her endte weekenden også, med en 32. plads til Gravlund.
OK Top-5:
- Rafael Camara, Brasilien
- Tuuka Taponen, Finland
- Joseph Turney, Storbritannien
- Arvid Lindblad, Storbritannien
- Kimi Andrea Antonelli, Italien