Få deltagere til 2. afd af DM i Rødby

På billedet ses top 3 i mesterskabet i Cadett Junior efter weekendens løb. Andreas Jochimsen (72), fører foran Patrick Matthiesen (8) og med Peter Ravn Bøllingtoft (38) som 3’er. (Arkivfoto – Kristian Rasmussen)

3. og 4. afdeling af DASU Mesterskabet 2011 (DM 2011) blev kørt på Rødby Gokart bane.

I klasserne Cadett Mini, Cadett Junior og KF3 Nat. køres der to afdelinger hver weekend – 6 afd. i alt.

De øvrige klasser i DM 2011 er KF2 Nat. / KF2 Nat. Oldboys og Futura. Disse klasser kører kun en afdeling pr. løbsweekend – 3 afd. i alt.

Desværre var der meget få deltagere til denne afdeling, specielt var Cadett Junior og KF2 National klassen hårdt ramt, hvor kun hhv. 9 og 7 deltagere var på startlisten. Men de deltagere der var leverede alle et rigtig godt race og der er dermed lagt op til en spændende finale i Søndersø d. 01/02 oktober.

Cadett Mini (11 deltagere)

Lørdag

Lørdagens tidtagning blev kørt under optørring, så det var svære forhold for weekendens yngste deltagere. Det blev Marcus Høst Poulsen, som satte tiden foran Marcus Sandell Matthiesen og Mick Roeskov Sørensen.

Finalen blev en tæt kamp mellem Frederik Vesti og Markus Sandell Matthiesen, som skiftede til at tage føringen finalen igennem og de kørte over målstregen så tæt, at Frederik kun lige vandt med en margin på 0,025 sek. På tredjepladsen kom Mads E. Hansen.

Top 5 lørdag:
1. Frederik Vesti
2. Markus Sandell Matthiesen
3. Mads E. Hansen
4. Noah Watt
5. Marcus Høst Poulsen

Søndag

Søndagens afdeling startede med decideret uvejr, blæst og kraftige tordenbyger over Rødby. Tidtagningen blev kørt i regnvejr og her satte gårsdagens vinder Frederik Vesti tiden foran Noah Watt og Markus Sandell Matthiesen.

Finalen blev endnu engang en tæt duel – denne gang mellem Frederik Vesti, Noah Watt og Mads E. Hansen. Det blev Noah som trak det længste strå, med Frederik som 2’er og Mads som 3’er.

Top 5 søndag:
1. Noah Watt
2. Frederik Vesti
3. Mads E. Hansen
4. Joakim Pedersen
5. Mick Roeskov Sørensen

I mesterskabet ligner det en kamp mellem den førende Frederik Vesti, 2’eren Mads E. Hansen og nr. 3 Noah Watt.

Cadett Junior (9 deltagere)

Lørdag

Her lagde Casper Røes Andersen bedst ud med at sætte tiden. I heatene blev der byttet lidt rundt på placeringerne, hvor Andreas Jochimsen og Michael K. Christiansen hver i sær tog en heat sejr. Finalen blev en duel mellem Michael og Patrick Matthiesen. Det blev Patrick der tog sejren, Michael 2’er og Andreas Jochimsen 3’er.

Top 5 lørdag:
1. Patrick Matthiesen
2. Michael K. Christiansen
3. Andreas Jochimsen
4. Casper Røes Andersen
5. Peter Ravn Bøllingtoft

Søndag

Andreas Jochimsen tog sig af alt om søndagen og vandt både tidtagningen, begge heat og finalen. På de efterfølgende pladser kom Michael K. Christiansen og Patrick Matthiesen.

Top 5 søndag:
1. Andreas Jochimsen
2. Michael K. Christiansen
3. Patrick Matthiesen
4. Frederik K. Jørgensen
5. Casper Røes Andersen

I mesterskabet har Jochimsen lagt sig i front, tæt forfulgt af Matthiesen, Bøllingtoft og Christiansen. Det bliver spændende i Søndersø!

KF3/KF3 National (13 deltagere)

Lørdag

Lørdagen blev suverænt vundet af Ole Petersen, som vandt alt hele dagen. Bag ham var der tæt kamp mellem b.la. Mads Bild, Dennis Mathiesen, Magnus Ruud Kjær og Mathias Sjøberg.

Top 5 lørdag:
1. Ole Petersen
2. Mads Bild
3. Dennis Mathiesen
4. Magnus Ruud Kjær
5. Mathias Sjøberg

Søndag

Om søndagen var der endnu en kører som tog sig af det hele – denne gang Mathias Sjøberg. Gårsdagens vinder, Ole Petersen havde en noget uheldig søndag.

Top 5 søndag:
1. Mathias Sjøberg
2. Magnus Ruud Kjær
3. Dennis Mathiesen
4. Daniel Kaspersen
5. Kamilla Willum

I mesterskabet fører Magnus Ruud Kjær med 2 point foran Mathias Sjøberg. Det ligner et mesterskab der skal afgøres mellem de to.

KF2 National/KF2 National Old Boys (7 deltagere)

Kun løb lørdag

Her lagde Michael Kristensen bedst ud med at sætte tiden og vinde første heat. Men udgik så i andet heat og herefter tog Nicolai Pedersen over og vandt finalen med over 10 sekunder ned til Jan Faurschou.

Top 5:
1. Nicolai Pedersen
2. Jan Faurschou
3. Michael Kristensen
4. Rune Andersen
5. Michael Kastaniegaard

I den samlede stilling fører Nicolai Pedersen KF2 National klassen foran Michael Kristensen. I KF2 National Old Boys fører Jan Faurschou foran Rune Andersen (dog á point).

Futura/Futura XL (11 deltagere)

Kun løb søndag

En tidtagning i regnvejr blev vundet af Mikkel Larsen, som satte tiden med over 0,5 sekund til Troels Hansen. Nickas Rasmussen var 3’er. I de indledene heats tørrede det op og her var Christian Sørensen helt suveræn og vandt begge heat og finalen.

Top 5:
1. Christian Sørensen
2. Karsten Hansen
3. Mikkel Larsen
4. Henrik Eskildsen
5. Claus Rasmussen

I mesterskabet fører Henrik Eskildsen med blot 2 point til Mikkel Larsen og med Claus Rasmussen som 3’er.

– Alle resultater fra lørdagens løb kan se her
– Alle resultater fra søndagens løb kan ses her

Næste og sidste afdeling af DM køres i Søndersø d. 01/02 oktober 2011.

Scroll til toppen