Efter en sæson med blandede resultater, er det en stor opmuntring for Lars Sørensen, at Birel fabrikken nu har kvitteret for indsatsen i 2008 med en attraktiv kontrakt for 2009, hvor Lars skal deltage i både WSK og Tysk Mesterskab.
Lars Sørensen glæder til debuten i KF2, med støtte fra Birel fabrikken.
Laurits Sørensen fortæller:
Målet for 2008 var at etablere sig i gokart sporten, og håbet var, at resultaterne kunne medføre mere opmærksomhed fra Birel, Team Danmark og sponsorer.
Efter en skuffende sæson 2008, måtte vi nedjustere disse forventninger.
Planlægningen af 2009 sæsonen på lavere blus var langt fremme, da Birel overraskende meddelte, at man var indstillet på at give Lars en officiel kontrakt. Denne kontrakt er forhandlet på plads i starten af december med et meget tilfredsstillende resultat.
Lars er hermed sikret topsupport i 2009. Supporten under de internationale løb udføres af KSB racing eller Birel Motorsport.
Materiellet leveres direkte fra Birel, og motor-leverancen foretages og supporteres af Iame fabriksteam.
Lars bliver teamkammerat med en anden Official Birel Driver i KSB, Andre Hauke fra Tyskland. Hauke har kørt KF2/ICA i 3 år, og i 2008 kørte han DKM i KF1.
Lars rykker i KF2 klassen, og planen er, at han primært skal teste sammen med Andre Hauke. Desuden bliver der et tæt samarbejde med Birel Motorsport og fabrikkens øvrige KF2 kørere.
Lars skal deltage i WSK serien, EM, World Cup og Danske løb.
Supporten i Danske løb er endnu ikke helt på plads, men der arbejdes på en løsning i samarbejde med Birel.DK teamet, ved Racing Motor.
Forventningerne til resultater er påvirket af, at Lars skifter til dronningeklassen. Det primære mål for Birel og Lars er at lære så meget i den nye sæson, at topresultater kan realiseres i 2010.
Naturligvis bliver sæsonen ikke en walk over, da præstationerne i 2009 påvirker mulighederne i den løbende sæson. Allervigtigst er det dog, at præstationerne er afgørende for 2010 sæsonen.
Vi håber derfor på en stabil 2009 sæson, hvor heldet tilsmiler Lars lidt mere end i 2008 sæsonen.
Materiellet er i top, erfaringen er på plads og motivationen er grænseløs, så muligheden for podie placeringer er afgjort tilstede.
Download pdf med hele sæsonrapporten fra Team Lars Sørensen