Flot DM Revanche i København

Det traditionelle løb på Københavns Gokartbane bød på masser af flot race. Med deltagere fra både Danmark, Norge, Sverige og Finland, er der også altid en særlig stemning til løbet.

Her går starten til et ICA heat med Ronnie Bremer som 1er og Martin Jessing som 2er.

Klik her for at se billedgalleri fra løbet >>

DM Revanchen er normalt det sidste danske løb, hvor de Internationale klasser deltager. Samtidig er det en af de eneste chancer for de danske Formel Junior kørere til at få udenlandsk konkurrence på dansk grund.

Pænt deltagerantal
Der har før været flere tilmeldte til DM Revanchen, men med ca. 185 deltagere i alt, er det stadig et stort løb. Pop 2 og Pop 1 klasserne er kun med dansk deltagelse, ellers er der udenlandsk deltagelse i alle klasser:

Formel Junior: 34 deltagere, heraf 16 udenlandske
Pop 2: 18 deltagere
Pop 1: 26 deltagere
Futura: 33 deltagere, heraf 5 udenlandske
ICA Junior: 25 deltagere, heraf 13 udenlandske
ICA: 38 deltagere, heraf 9 udenlandske
ICC: 11 deltagere, heraf 3 udenlandske

Kørere i alt: 185 heraf 52 udenlandske

Gæstekørere og nye kørere i de internationale klasser
Flere danske kørere, som normalt kører i de nationale klasser, vælger også DM Revanchen til at prøve kræfter i de internationale klasser – hvis de da har flere penge på budgettet efter afslutningen af de nationale løbsserier.

Der er også ofte gæstekørere, som ikke kører gokart til hverdag. Sidste år var der arrangeret et all-star løb med bl.a. Thorkild Tyrring og Camilla Stephansen. I år havde ICA-klassen fået gæstevisit af Ronni Bremer, der ellers er i gang med en formel-karierre i USA. Også Jakob Gejl var vendt tilbage fra Formel-bilerne til ICA-klassen.



Ronnie Bremer på en bogstavelig talt hurtig gæstevisit hos Peugeot Birel Junior Team.

De udenlandske kørere gav hård konkurrence
De danske kørere får normalt hård konkurrence til DM Revanchen, da det typisk er nogle af de bedste skandinaviske kørere, der deltager. DM Revanchen 2004 var ingen undtagelse.

Om lørdagen var der samlet set en ligelig fordeling mellem danske og udenlandske kørere i Top 5. I de 4 klasser med udenlandsk deltagelse var der således 10 danske og 10 udenlandske kørere i top 5.

Reglement og dommere som sædvanlig anledning til debat
Som sædvanlig var der en del snak om, hvorvidt de udenlandske Formel Junior kørere overholdt reglementet. I år var det præciseret, at der måtte køres med karburator efter både Svensk og Dansk reglement. Måske reglerne bliver endnu mere præciseret næste år. Uanset forskellene i reglementet ved jeg, vi er en del, der synes at de udenlandske kørere er med til at gøre DM Revanchen til et rigtig godt løb – også selvom nogle af dem kører lidt hårdere end danskerne i Formel Junior er vant til.

Om lørdagen blev der ikke skredet ret meget ind mod den hårde kørsel, men om søndagen tog løbsledelsen til gengæld revanche, og uddelte både advarsler og sorte flag med rund hånd.



Patrick Hansen (84) foran Leopold Ringbom (77) i et indledende heat, hvor Leopold endte med at skubbe Patrick af banen i et af de sidste sving på sidste omgang.

Flotte højdepunkter
Et af løbets ubestridte højdepunkter var Ronnie Bremers eminente overhalinger, da han skulle køre sig frem i feltet i lørdagens finaleheat i ICA. Bremer var udgået af sidste heat før finalen, og skulle derfor starte langt nede i feltet.

På vej op gennem feltet lavede han adskillige helt suveræne udbremsninger for enden af langsiden. Han bremsede så sent, at kartens bagende nærmest blev slynget ind foran konkurrenternes forende med en så stor præcision, at han på nær en enkelt gang formåede at få fart i karten igen, så han ikke blev overhalet på det lille lige stykke efter langsidesvinget. Virkelig imponerende kørsel.


Her en start i ICA Junior, hvor især Andreas Fassberg (51) og Johan Jokinen (88) pressede Michael K. Christensen (74).

Løbet bød også på mange andre højdepunkter. F.eks. lykkedes det både Andreas Fassberg og Johan Jokinen at give den ellers suveræne Michael K. Christensen kamp til stregen. Om lørdagen var Michael K. Christensen noget uheldig – han kom for sent til det ene indledende heat, og udgik af det andet. Alligevel kørte han sig op til en flot femteplads i finalen. Om søndagen var Michael K. C. hurtigst lige fra starten, og vandt da også finalen. Men som nævnt pressede især Andreas Fassberg og Johan Jokinen kraftigt på. Det gjorde den lille svensker Jesper Wernersson også, og han snuppede andenpladsen i søndagens ICA Junior finale.

Her er top 5 resultater fra løbet (link til alle resultater kommer på senere):

Lørdag

Formel Junior
Nr. 1: Aaro Vainio, SF
Nr. 2: Viktor Öberg, S
Nr. 3: Leopold Ringbom, SF
NR. 4: Jesper K. Egebart, DK / GGK
NR. 5: Kalle Kulmanen, SF

Pop 2
Nr. 1: Martin Gøtdche, LUG
Nr. 2: Jelan E. Nielsen, LUG
Nr. 3: Jack Thomsen, HGK
Nr. 4: Philip Thøgersen, ASK
Nr. 5: Mikki Tønnersen, HGK

Pop 1
Nr. 1: Jacob Dalby, AAGKK
Nr. 2: Kasper Dalby, AAGKK
Nr. 3: Mikkel Høyer, HGK
Nr. 4: Nikolai Holt, LUG
Nr. 5: Steffen T. Mortensen, LUG

ICA Junior
Nr. 1: Johan Jokinen, DK / LUG
Nr. 2: Kevin Engman, S
Nr. 3: Kevin Munkholm, DK / LUG
Nr. 4: Andreas Forss, S
Nr. 5: Andreas Fassberg, DK / HGK

ICA
Nr. 1: Martin Jessing, DK / HGK
NR. 2: Phillip Forsmann, S
NR. 3: Ronnie Bremer, DK / LUG
NR. 4: Sonny Person, S
NR. 5: Danni Andersen, DK / HGK

ICC
Nr. 1: Henrik Lilja, DK / LUG
Nr. 2: Anders Maigaard, DK / KKK
NR. 3: Jesper R. Sørensen, DK / LUG
NR. 4: Marcus Offason, S
Nr. 5: Christoffer Geiros, S

Søndag

Formel Junior
Nr. 1: Viktor Öberg, S
Nr. 2: Jesper K. Egebart, DK / GGK
Nr. 3: Leopold Ringbom, SF
NR. 4: Mathias Lehrmann, DK / SKK
NR. 5: Kalle Kulmanen, SF

ICA Junior
Nr. 1: Michael K. Christensen, DK / HGK
Nr. 2: Jesper Wernersson, S
Nr. 3: Andreas Fassberg, DK / HGK
Nr. 4: Kevin Engman, S
NR. 5: Micke Zetterström, S

ICA
NR. 1: Ronnie Bremer, DK / LUG
Nr. 2: Simo Puhaka, SF
Nr. 3: Martin Jessing, DK / HGK
NR. 4: Casper Lind Poulsen, DK / KKK
NR. 5: Phillip Forsmann, S

ICC
Nr. 1: Henrik Lilja, DK / LUG
Nr. 2: Anders Maigaard, DK / KKK
NR. 3: Marcus Offason, S
Nr. 4: Christoffer Geiros, S
NR. 5: Linus Schoug, S

Futura
Nr. 1: Stefan Millschou, DK
Nr. 2: Dennis Jørgensen, DK
Nr. 3: Allan Kronov, DK
Nr. 4: Kører nr. 99 – navn mangler
Nr. 5: Allan Olsen, DK

Også flotte præstationer uden for top 5
Sebastian Salinas har i år været en af profilerne i Pop 1. Han fik debut i ICA, hvor han meget flot sluttede som hhv. nr. 7 og 8 i de to finaler. Du kan læse mere om Sebastians flotte debut på vitesse-kart-racing.dk. Der var i det hele taget mange flotte præstationer, også af danske kørere som ikke nåede top 5. Her skal blot nævnes nogle af dem, jeg lagde mest mærke til. De kørte rigtig godt, men blev stoppet af uheld eller konkurrenter, der kørte lidt for hårdt – eller bare lidt for hurtigt 🙂 :

Formel Junior
Kevin Magnussen, Dennis Lind, Patrick Hansen, Jacob Kristensen, Dennis Hartman og Michael Christensen.

Pop 2
Jakob B. Sørensen, Nicklas Andersen og Nikolaj Rasmussen.

Pop 1
Steven Jensen, Casper Plannthin, Christoffer Johansson og Jonas Sunke

ICA J
Søren Mosebo og Maiken Rasmussen.

ICA
Christian Markussen, Dennis Pedersen, Marc Hansen, Ronni Andersen og Christoffer Andersen.

Scroll til toppen