Der blev kørt en masse godt race i ROK klasserne da, der i weekenden blev kørt Baltic Cup i Grindsted. Der blev i den forbindelse også uddelt hele fire wildcards til VM i oktober.
På billedet #43, ses Andreas Friis-Larsen som var suveræn hele weekenden i Super Rok-klassen. Foto: Janni Storm.
Der blev gået til stålet i kampen om guldet, da årets Baltic Cup skulle afvikles i Grindsted. Der blev kørt race i klasserne Mini rok, Rok junior, Rok senior og Super Rok. Her fik vinderen af hver klasse et wildcard til VM finalen, som køres til oktober på South Garda i Italien.
Lørdag blev der kørt tidtagning og indledende kvalifikationheats. Søndag eftermiddag skulle slaget så stå med de spændende finaler. Her blev der kørt en masse godt race i de forskellige klasser, og da dagen var omme, kunne fire glade kørere se frem mod verdensmesterskabet.
Mini Rok – 9 deltagere
I Mini Rok var det Peter R. Bøllingtoft, som fik det bedste resultat ud af weekenden. Efter både at være hurtigst i tidtagningen og efterfølgende have kørt nogle gode kvalifikationheats, så var det også Bøllingtoft som kom først over målstregen i finalen. Dette skete efter en masse god konkurrence fra konkurrenterne Frederik K. Jørgensen og Asbjørn F. Rasmussen som kom ind på hhv. anden- og tredjepladsen. Dermed scorede Peter Bøllingtoft også et wildcard til Mini rok VM, som køres på den italienske bane South Garda i Lonato til oktober.
Resultat af finalen i Mini Rok:
1. Peter R. Bøllingtoft
2. Frederik K. Jørgensen
3. Asbjørn F. Rasmussen
Rok Junior – 8 deltagere
I Rok Junior klassen viste Daniel Lundgaard endnu engang stor klasse , og var hurtigste kører i tidtagningen. Den hurtige FA-kører satte konkurrenterne på plads og vandt alle kvalifkationsheatene og endvidere også søndagens pre-finale. I finalen gik noget galt for Lundgaard, og dette udnyttede Magnus Ruud Kjær og Casper Pilgaard. Magnus Ruud Kjær kunne køre en sikker sejr hjem med Casper Pilgaard på andenpladsen og Daniel Lundgaard på tredjepladsen.
Resultat af finalen i Rok Junior:
1. Magnus R. Kjær
2. Casper Pilgaard
3. Daniel Lundgaard
Rok Senior – 8 deltagere
I den spændende senior klasse var der en masse gode fights hele weekenden, men her var det især Kasper H. Jensen der viste stor styrke, og kunne køre en sikker sejr hjem efter god konkurrence fra både Benjamin Karlog, Niklas D. Knudsen og Alexander Müller. Kasper H. Jensen var også hurtigste mand i tidtagningen, og efterfølgende vandt han både pre- og finale foran Karlog og Müller.
Resultat af finalen i Rok Senior:
1. Kasper H. Jensen
2. Benjamin Karlog
3. Alexander Müller
Super Rok – 13 deltagere
I den store Super Rok finale blev det Andreas Friis-Larsen som overlegent løb med sejren og wildcardet. til VM. Friis-Larsen havde domineret Super Rok-feltet hele weekenden, og han var både hurtigst i tidtagningen og endvidere vinder af næsten alle heats. I finalen blev der gået til stålet om placeringerne, og her kunne Friis-Larsen, som tidligere nævnt, køre suverænt hjem som vinder med Casper Brynnum på andenpladsen og Allan Skov Jensen på tredjepladsen.
Resultat af finalen i Super Rok:
1. Andreas Friis-Larsen
2. Casper Brynnum
3. Allan S. Jensen
Super Rok Heavy – 4 deltagere
I Heavy-klassen var det Jimmy Johansen der fik det bedste resultat efter, at kunne køre over målstregen som vinder. Hugo Jensen kom ind på andenpladsen og Mike B. Jensen på en flot tredjeplads.
Resultat af finalen i Super Rok Heavy:
1. Jimmy Johansen
2. Hugo Jensen
3. Mike J. Jensen