Kasper H. Jensen (254) og Ben Cooper (312) i direkte duel – her fra Euro Challenge i Thy. Foto: HP Onkel Christensen
Rotax Junior (42 deltagere – 1 dansker)
Eneste dansker til start i Rotax Junior klassen var Jan Jønck. Han lagde ud med en 31. plads i tidtagningen, men fik sig kørt frem i heatene og var nu samlet 25’er og dermed direkte i finalen. I prefinalen sluttede Jan som 19’er og i finalen gik det en tand bedre, hvor det blev til en udemærket 17. plads.
Euro Challenge, samlet stilling, top 3:
1. Ugyo Sasahara (Japan)
2. Nathan Harrison (England)
3. Philip Morin (Sverige)
Bedste dansker blev netop Jan Jønck på en 20. plads.
Rotax Senior (58 deltagere – 4 danskere)
Til start i Rotax Senior klassen var naturligvis Kasper H. Jensen som jagtede en EM titel. De tre andre danskere til start var Alexander Lauritzen, Benjamin Karlog og Nicolai Nielsen.
Kasper og Alexander gik direkte i finalerne, som hhv. nr. 11 og 16. Nicolai og Benjamin nåede desværre ikke finalerne. I prefinalen, fik Kasper kørt sig flot op og sluttede som 2’er efter Ben Cooper og der var dermed lagt op til en spændende finale mellem de to EM favoritter. Alexander udgik af prefinalen efter bare 2 omgange.
I finalen, kørte Ben Cooper og Kasper fra resten af feltet, men forbi Ben kom Kasper ikke, på trods af, at han kørte bedste tid. Han sluttede 1,9 sekund efter englænderen og med næsten 10 sekunder til 3’eren. Alexander udgik efter 10 omgange.
Da det samlede regnskab skulle gøres op, sluttede Ben på 262 point og Kasper på 261 point. Ærgeligt, men trods alt et flot resultat af danskeren.
Euro Challenge, samlet stilling, top 3:
1. Ben Cooper (England)
2. Kasper H. Jensen (Danmark)
3. Edward Brand (England)
DD2 (28 deltagere – 1 dansker)
Andreas Jensen var eneste dansker til start og lagde ud med en placering som nr. 13 i tidtagningen. Efter heatene var han på en samlet 9. plads. I prefinalen sluttede danskeren som nr. 20. I finalen blev der taget revanche og Andreas avancerede til en flot 5. plads.
Euro Challenge, samlet stilling, top 3:
1. Simas Juodvirsis (Litauen)
2. Mathias Deige (Belgien)
3. Jules Szymkowiak (Holland)
Bedste dansker blev Mike Hansen på en 9. plads.