Foto: Møller Madsen tager her sæsonens første sejr. Foto: KSP.fr
Ved den sjette udgave af Bridgestone Cup, blev der kørt i klasserne U18, Academy, KF3, KF2 og KZ2.
U18 (12 deltagere – 1 dansker)
I U18 klassen var Kasper Larsen, som eneste dansker til start. Kasper har i år kørt med i U18 serien i CIK regi, som i weekenden d. 5-6 november kører sidste afdeling i Bahrain. Dermed var løbet på South Garda en god test og Kasper var fra starten af løbet godt med og sluttede da også finalen på en flot 3. plads. Løbet blev vundet af italienske Simone Favaro.
KF3 (45 deltagere – 2 danskere)
I KF3 klassen var der to dansker til start. Det var Alexander Lindberg og Slavko Ivanovic. Alexander lagde rigtig flot ud med at være 2’er på tiden, mens SLavko var nede som 23’er. I heatene gik det fornuftigt for begge to og de kvalificerede sig til finalen. Her sluttede Alexander på en 9. plads med hurtigste tid og Slavko på en 18. plads. Vinder af løbet blev italienske Luca Corberi.
KF2 (34 kørere – 2 danskere)
I KF2 klassen var Nicolaj Møller Madsen og Thomas Krebs til start. Møller Madsen’s team, Sean GP, var op til løbet skiftet til PCR kart og det så ud til at behage danskeren ganske godt. Han startede ud med at være 2’er på tiden, var helt med fremme i heatene og sluttede altså af med at vinde finalen. En flot afslutning på sæsonen.
Thomas Krebs manglede desværre lidt fart. Han var 21’er på tiden og sluttede finalen på en 18. plads.
KZ2 (58 kørere – 4 danskere)
I gear klassen var der 4 danskere til start. Det var Danmarksmesteren Michael Engstrøm Christensen, Jonas Hansen, Marcus Boisen og Mads Bild.
Michael lagde rigtig godt ud med at være 12’er på tiden. Kørte nogle gode heat og sluttede i finalen på en endnu flottere 6. plads – endda med tredje bedste tid i det hårde KZ2 felt.
Jonas Hansen fik sin udenlandsk debut i gear klassen og lagde ud med at være 31 er på tiden. Han kørte to gode heat hjem, men udgik desværre også af et og kom dermed ikke i finalen.
Marcus Boisen fik også sin udenlandsk debut og var 47’er på tiden. Efter tre kørte heats, rakte placeringerne ikke til en finaleplads.
Mads Bild, debutant i både klassen og på de udenlandske baner, har i år kørt med i Dino/Dasu klassen, men er altså nu rykket op. Mads var 51’er på tiden, men efter de tre kørte heats, rakte det ikke til en finale plads.
KZ2 klassen blev vundet af hollandske Jorrit Pex.