RBR Kart Team

RBR Kart Team er etableret i et samarbejde mellem Ronnie Bremer og Johnny Bjernemose / Racing Motor. Målet med teamet er at hjælpe unge talenter til en international karierre. Kevin Magnussen og Nikolaj Rasmussen var med teamet til træning i Göteborg i påsken.

er er Kevin (til venstre) og Nikolaj ved træningen i Göteborg. I midten er det mekaniker Jesper Tholstrup. Træningen i Göteborg er bl.a. forberedelse til Viking Trophy.

Løbskalenderen i teamets første år består af løb i Tyskland, Belgien, Sverige, Norge og Danmark. Et af årets vigtigste mål er kvalifikation til EM finalen i Belgien, hvor kvalifikationen jo sker i juli i Thy. Desuden satses især på gode resultater ved NEZ Mesterskabet, Viking Trohpy, Peugeot Super Kart, DM og DM Revanchen.

Kevin Magnussen kører fuldt program i ICA Junior, mens Nikolaj Rasmussens program for sæsonen først kommer på plads efter første afdeling af Peugeot Super Kart, hvor han også deltager i ICA Junior.

Der kommer muligvis også flere kørere i teamet i løbet af året, men Ronnie Bremer og Johnny Bjernemose har ikke travlt med at få nye kørere ind, da de lægger mere vægt på at få opbygget en god og effektivt teamstruktur.

Teamet har tilknyttet mekaniker Jacob Bachiry og Jesper Tholstrup, samt Henrik Eskilsen som chauffør og hjælper på lastbilen. Der køres naturligvis med Birel karts fra Racing Motor.

I samarbejdet mellem Ronnie Bremer og Johnny Bjernemose ligger der mange års erfaring og mange gode kontakter, som kan komme de unge talenter til gode.


Her er Ronnie Bremer i gang som hjælper ved DM Revanchen 2005.

Scroll til toppen