KZ2 udgjorde et flot stort felt med 18 kørere, hvoraf seks kørte med i Gentleman klassen. Blandt de 12 kørere i KZ2 klassen endte det med at være Gustav Krogh, der løb med sejren om lørdagen mens det var Rasmus Haugård om søndagen.
Sejr og hurtigste finaletid til Gustav Krog
Det endte med at være Gustav Krogh, der tog finalesejren og satte finalens hurtigste tid. Han fik kæmpet sig frem i finalen efter at være startet fra en tredjeplads i finalen, til at føre størstedelen af heatet og køre over målstregen som første mand. På podiet gjorde Rasmus Haugård og Frederik Kikkenborg ham selskab.
Gustav Krogh (#69), Mads R. Thomsen (#659) og Rasmus Haugård (#2)
Haugård vinder søndag – lige ved og næsten for Mads R. Thomsen
Søndagens finale bød for alvor på spændende race; her var det nemlig Mads R. Thomsen der startede fra pole position, og førte heatet helt indtil 13. omgang, hvor det lykkedes Rasmus Haugård at komme forbi. Det var tæt mellem de to, men Haugård var hurtigst og kørte over målstregen som første mand. Sidste afdelings vinder, Isac Jacobsson, kom på tredjepladsen.
Rasmus Haugård (#2)
Mesterskabet føres stadig af Mads R. Thomsen (869 point) på trods af at han udgik af lørdagens finale. Isac Jaccobsen (832 point) ligger på andenpladsen mens Rasmus Haugård (820 point) ligger på tredjepladsen.
Lørdagen top-5 | Søndag top-5 |
1. Gustav Krogh | 1. Rasmus Haugård |
2. Rasmus Haugård | 2. Mads R. Thomsen |
3. Frederik Kikkenborg | 3. Isac Jacobsson |
4. Rasmus Bradal | 4. Gustav Krogh |
5. Magnus Fabricius Nielsen | 5. Magnus Fabricius Nielsen |